JÆRV: Kriger

JÆRV
Kriger

ANMELDELSE: En debut i flere retninger

GAFFA

Album / Playground Music Denmark
Udgivelse D. 16.08.2019
Anmeldt af
Andrea Washuus Bundgaard

Tre år er gået, siden den Københavner-baserede duo trådte frem på den danske musikscene og i lynfart etablerede sig solidt i både undergrunden og mere kommercielle årer. Siden da har de med to ep’er og en god håndfuld singler givet deres bud på, hvordan elektronisk synth-pop skal skæres, og nu kan de endelig fejre titlen som albumdebutanter. Bag projektet finder man eks-kæresterne og makkerparret, der i al tydelighed besidder hver sin rolle: Mathias på den ene side, hvis synthproduktion spejler den styrke og voldsomhed, der karakteriserer det nordskandinaviske rovdyr, gruppen har hentet kunstnernavnet fra, alt i mens Amanda på den anden side udleverer intime og sårbare tekster, der oven på den instrumentale hårdhed skaber et kontrastfyldt lydbillede. En kontrast, der ikke blot er deres kendetegn, men også deres styrke – når den altså ikke blokerer for sammenhæng i form af den velkendte røde tråd.

Stemningsskift i kamp om førstepladsen

På Kriger er universet på mange måder vildt og voldsomt, som titlen understøtter, mens der dog også er rigelig plads til søde melodier og refleksioner om meningen med vores eksistens på Jorden. På den måde når Kriger igennem en stor del af følelsesspektret med hyppige stemningsskifte, som når Glindvads insisterende vokal på “I Kan Ikke Tænde Os" neddrosles til indadvendt melankoli i “Enden Af Din Sti". Disse skift fungerer som små overraskelsesmomenter, der holder gejsten oppe og øret vågent, men som dog også gør albummet som samlet værk en anelse rodet og efterlader en følelse af, at de clubbede, tunge electronica-beats kæmper om førstepladsen mod den fine, mere enkle indiepop, der er i højere grad henvender sig til en mere indsmigrende vellyd. Duoen kunne derfor med fordel have søgt en lidt mere stringent lyd til denne samlede pakke af et album, da deres karismatiske mange stemningsskift samtidig virker retningsforvirrende, og bliver det, de falder igennem på.

Hvad de samlede ti numre dog har til fælles, er det danske sprog, der på mange måder fremgår som det musikalske omdrejningspunkt i takt med trådene fra førnævnte genrer, der heftigt blander sig med hinanden. Desværre mudrer Glindvads til tider noget uklare artikulation med den gennemtrængende, diskante produktion, når den er på sit højeste, hvorfor teksten flere steder bliver svær at tyde.

Sikkert sammenspil, men manglende medrivelse

Kriger besidder en vekslende energi af lydlig atmosfære og intensitet, der, noget tidligt, kulminerer i en kaotisk klubstemning, og afslutningsvis fremstår anderledes sårbar. Og det er netop, når det "rene" og mere autentiske får plads, som på balladerne "Ingen Alder" og "Det Næste Rum", at JÆRV står stærkest. Ikke mindst hvad angår sammenspil, der med sine sikre valg og bramfri attitude bærer præg af en helt særlig samhørighed de to i mellem, hele vejen. Og der er ingen tvivl om, at JÆRV gemmer på mange små, fine detaljer i både produktion og tekst, og da heller ikke, at de forstår kunsten i at blande det søde med det sure, som når Glindvads vokal danser let og ubesværet hen over den skramlede, eksperimenterende electropop, der fører os til et industrielt hipster-kvarter somewhere. Det kryber bare ikke ind under huden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA