x
Stor sangskriver på lille scene

John Smith, Tønder Festival, Pumpehuset

Stor sangskriver på lille scene

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Pumpehuset er en af de mindre scener på Tønder Festival med plads til et par hundrede personer, og der er fyldt og meget varmt, da den engelske folk-sanger, -sangskriver og ikke mindst -guitarist John Smith går på scenen torsdag aften sammen med kontrabassisten Joseph McGurgan. Smith har udgivet fem album og har spillet guitar for så store navne som David Gray, Joe Henry og Joan Baez, og han har fået mange roser for både sine udgivelser og liveoptrædener.

Det står da også hurtigt klart, at han er noget ganske særligt. Med en ret lys og blid stemme, virtuost fingerspil på sin akustiske guitar, lejlighedsvis brug af slide-bottleneck, virkningsfulde rytmiske slag på guitarens klangkasse og smukke, vemodige sange i ånden fra britiske folk-navne som Nick Drake, Bert Jansch og Richard Thompson får han straks publikums fulde opmærksomhed. Og det bliver kun endnu bedre med Joseph McGurgans solide kontrabas og flotte vokalharmonier i et endnu højere leje end Smiths eget.

Smith lægger ud med ”Hummingbird” om en tabt ungdomskærlighed, der af og til vender tilbage i fortællerens tanker og forsvinder hurtigt igen som en kolibri, ganske som hun i sin tid dukkede op og fløj igen. En flot tekst om et evigtgyldigt emne, mens ”Far Too Good” handler om at se lyst på tingene i mørke tider – en sang, der i øvrigt, fortæller John Smith dagen efter til en artist talk i samme lokale – er inspireret af hans tanker som nybagt far umiddelbart efter Brexit-afstemningen. Vi får også flere traditionelle folkesange, eksempelvis ”The Lowlands of Holland”, der både er en antikrigs- og en kærlighedssang.

Kredser sangene ofte om alvorlige emner, er Smith ganske underholdende mellem sangene og fortæller eksempelvis om engang, han skulle varme op for Patty Griffin, og hans guitar-pedal-samling var indsmurt i bananer – en practical joke fra holdet omkring Griffin. Hun skal også optræde på dette års Tønder, og måske derfor ligger der også en banan på gulvet, da Smith træder ind på scenen.

Efter en håndfuld sange går bassist Joseph McGurgan af scenen og lader Smith alene i en stribe numre, uden at dette sænker intensiteten. I løbet af koncerten forlader en del lokalet, hvilket formodentlig skyldes varmen, for der er absolut ingen grund til at gå fra en så stærk sanger, sangskriver og guitarist, og de tilbageblivende klapper da også højlydt på ekstranummer. Et sådant får vi da også med ”Salty and Sweet”, en af flere sange, hvor Smith lader en kvindelig fortæller komme til orde, endnu en interessant dimension af hans sangskrivning. En stor oplevelse helt tæt på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA