x
Lana Del Rey: Norman Fucking Rockwell

Lana Del Rey
Norman Fucking Rockwell

Lana Del Rey er stærkt tilbage på triumferende sekser

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 30.08.2019
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

”Goddamn, man-child, you fucked me so good that I almost said ’I love you’”

Så er Norman Fucking Rockwell sparket i gang, og ud over årets måske mest ballsy åbningslinje sætter det blændende titelnummer også effektivt stemningen for resten af albummet, der imponerende nok fortsætter ud ad samme sublime spor og udgør en plade, der trods sine næsten 68 minutter ikke føles et sekund for lang.

Efter to hæderlige plader, der havde kurs mod det middelgode snarere end det fænomenale, man havde turdet forvente af Lana del Rey efter mesterlige Ultraviolence, er den stilbevidste californier i den grad tilbage på rette kurs på album nummer seks.

Producer Jack Antonoff (St. Vincent, Taylor Swift, Carly Rae Jepsen m.fl.) lader sangenes soniske stråleglans skinne i et væld af retninger, der dog holder sig inden for rammerne af noget intimt og intenst. Lana selv synger, som hviskede hun kølig-kælent sætninger som ”I’ve been tearing around in my fucking nightgown, 24/7 Sylvia Plath, writng in blood on my walls” direkte ind i øregangene på lytteren, og effekten er til at tage og føle på.

Lana del Rey har altid været bagudskuende i sin æstetik, og selvom hun også er det på nærværende udspil (alene titlen), er retro-skæret i højere grad end før skiftet ud med noget mere tidløst.

Der er godt med intertekstuelle easter eggs at gå på jagt efter, hvis man er til den slags, og hvad vigtigere er, at de primært klaverbårne sange i den grad holder. Lyt bare til et uomtvisteligt højdepunkt som den næsten ti minutter lange singleforløber ”Venice Bitch”. Lana del Rey er i den grad stærkt tilbage, og hvis niveauet holder på det album, hun efter sigende skulle have klar allerede i løbet af næste år, skal hun ikke have indsigelser herfra.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA