x
Fra folk til elektronika

Bon Iver, Pacific Coliseum, Vancouver

Fra folk til elektronika

Anmeldt af Rune-Leander Mikkelsen | GAFFA

Arkivfoto

Tilbage i september 2016 var jeg på vegne af GAFFA inviteret til Eau Claire i Wisconsin, en by på størrelse med Randers, hvor Bon Ivers frontmand Justin Vernon er vokset op og nu vendt tilbage til i bedste Mads Skjern-stil, og har startet hotel, restaurant og ikke mindst sin egen musikfestival, Justin Vernon’s Eau Claire Music Festival. Justin Vernon havde dengang inviteret verdenspressen til at komme til ham for at promovere albummet 22, A Million. Et album, der ved sin udgivelse i 2016 blev skamrost fra alle kanter.

Denne aften står Justin Vernon og Bon Iver på scenen i Vancouver for at promovere dette års udgivelse, I, I, et album der for alvor har delt vandene blandt anmelderne – Pitchfork gav det “Best New Music”-stemplet, mens The Guardian skrev, at det var et album med svage melodier og dårlige tekster. Selv var jeg meget spændt på, hvordan Bon Iver ville kombinere det elektroniske 22, A Million-album med bandets to første udgivelser plus dette års album, da alle tre læner sig mere op ad den amerikanske folk/singer- songwriter-tradition. 

The Hipster Godfather

Det seks mand store band indtager scenen under noget, der ligner en Bauhaus-scenografi (bandet, altså) fra de tidligere 1980’ere. Hver enkel musiker står på et podium omkranset af en metaltrekant med skiftende neonfarver. Vernon er i front klædt som en hipster-Godfather med denimskjorte, blå bandana over den sporadiske hårpragt og med akustisk guitar om halsen, hovedtelefoner og keyboard foran ham.   

Bandet starter ud med tre numre fra I, I (2019) i form af ”iMi“, ”We“ og ”Holyfields“. Det bliver i det hele taget en aften domineret af dette års udgivelse, idet 11 af albummets 13 sange bliver fremført denne aften i Vancouver. Vernon har altid været kompromisløs, når det kommer til promovering af nye albums. Tilbage i 2016 headlinede han sin egen festival i Eau Claire og spillede hele 22, A Million fra start til slut, vel at mærke før albummets udgivelse, så ingen kendte sangene. 

Udgangspunktet for denne aftens koncert er noget anderledes, end da jeg anmeldte Bon Ivers optræden i Deer Lake Park tilbage i 2012. Dengang var det et 10 mand stort band, som fremførte sange fra bandet to første album på instrumenter – denne aften i Vancouver er der lagt i ovnen til en langt mere elektronisk fremførelse af bandets katalog. Numrene fra dette års udgivelse spilles denne aften langt mere elektronisk end på studieudgivelsen. 

Efter de tre åbningsnumre glider bandet over i ”Lump Sum“ fra debutalbummet For Emma, Forever Ago (2008). En sang, der denne aften også leveres i en upbeat, semi-elektronisk udgave langt fra originalindspilningen. Vi får ”666“ fra 22, A Million (2016) med Vernon alene i front med keyboard, hovedtelefoner og Kanye-AutoTune/twang. Efterfølgende glider vi tilbage til en håndfuld numre fra dette års udgivelse. 

“Sh’Diah” leveres med en politisk opsang. “Sh’Diah” er en forkortelse af Shittiest Day in American History, skrevet da Donald Trump blev valgt som præsident. Tilbage i august fortalte Vernon til Pichfork, at han tager en pause fra Kanye West, som han ellers har arbejdet tæt sammen med siden Kanyes My Beautiful Dark Twisted Fantasy-album (2010), da de to overhovedet ikke kan blive enige om amerikansk politik. Vernon har også luftet idéen om at spille en miniturné tværs gennem hjemstaten Wisconsin for at promovere Bernie Sanders, da Wisconsin er en af de amerikanske sving-stater.   

En moderne Justin Vernon

Vi får en smule fra bagkataloget over de næsten to timer ­– den fremragende “Perth”, åbningsnummeret fra bandet anden udgivelse, Bon Iver, Bon Iver (2011), ”Flume“-åbningssangen fra debuten i 2008 plus ”re: Stacks“ fra samme album – alle igen leveret i en noget mere upbeat og mekaniserede udgave end originalerne. Igennem de sidste tre år har Vernon været meget åben omkring den depression, han havde før og under indspilningen af 22, A Million – måske er det derfor, hele scenen er mørklagt som en dogme-film under hele koncerten, og alle sange er leveret i et meget mørkt elektronisk univers, hvem ved? Et faktum er, at Bon Iver live anno 2019 er et elektronisk band.  

Med 22, A Million-udgivelsen tog Vernon et skridt mod et mere elektronisk univers, og det er den vej, bandet har valgt at følge live. Om man kan lide det eller ej, er en smagssag, men Bon Iver-fans fra de to første udgivelser vil måske blive en smule skuffede. Selv ekstranummeret ”Skinny Love“ leveres i en semi-elektronisk version med elektriske trommer, stemmeforvrænger og xylofon.

Mellem to stole

For denne anmelder er det vanskeligt at bedømme aftenens koncert. Jeg er personligt fan af det akustiske og minimalistiske univers, Vernon presenterede på bandets to første udgivleser. På en anden side har jeg den største respekt for Vernon, som efter bandets anden udgivelsen i 2011 kunne have hvilet på laurbærrene som kongen af hipster–musik, men i stedet prøvede en helt anderledes musikalsk tilgang med albummet 22, A Million. Dog ser det ud til, at Vernon har placeret sig selv mellem to stole – I,I (2019) er på mange måder en tilbagevenden til det musikalske udtryk fra bandets to første album, men fremføres live mere som 22, A Million-udgivelsen.

Hatten af for Bon Iver og Justin Vernon for, med stor succes, at have udforsket nyt territorium efter bandet to første udgivelser – det leder jo tankerne hen på Kanye Wests konstante eksperimenteren og legen med genrerne. Dog kunne jeg godt have tænkt mig at høre både ”Perth“ og ”Skinny Love“ i den liveversion, jeg oplevede tilbage i 2012, uden keyboard, loops og finesser, men det er jo bare min mening.    


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA