x
Purple Mountains: Purple Mountains

Purple Mountains
Purple Mountains

Afdøde David Berman afsluttede sit musikalske liv på toppen

GAFFA

Album / Drag City
Udgivelse D. 12.07.2019
Anmeldt af
Esben Suurballe Christensen

David Berman tager sit Purple Mountains med i graven. Det er menneskeligt og musikalsk en tragedie af de helt store.

7. august tog David Berman (eks-Silver Jews) sit eget liv. Et par måneder forinden havde han under navnet Purple Mountains udsendt, hvad der viser sig at være en aldeles fremragende – og selvudslettende debut.

Der er en kontrast mellem de kulsorte og desillusionerede ord fra livets absolutte bund til den musikalske glæde og velspillethed, der udgør de 10 sange på albummet.

Hvor skal vi begynde? Albumåbner ”That´s Just The Way I Feel” slår tonen an. I hvert fald hvad det selvbiografiske sortsyn angår: “Well, I don't like talkin' to myself/But someone's gotta say it, hell/I mean, things have not been going well/This time I think I finally fucked myself/You see, the life I live is sickening/I spent a decade playing chicken with oblivion/Day to day, I'm neck and neck with giving in/I'm the same old wreck I've always been” tilsat albummets mest countryrockede sang, der gør de kulsorte ord lige til at rumme.

Vi fortsætter ned ad den kroniske depressionserkendende vej med ”All My Happiness is Gone”, der musikalsk bare swinger af musikalsk vellyst og overskud. Alt det, som ordene, der synges, ikke indeholder. Igen Dr. Jerkyll og Mr. Hyde-dilemmaet, der er albummets helt store styrke. At musikken og de 10 fantastiske – mestendels – lyse sange får et tragisk modspil af de her selvmordsprofetiske ord. Lyt bare til den smukke – og simple ”I Loved Being My Mother's Son” skrevet efter moderens død. ”When she was gone/I was overcome/The simple fact left me stunned/I wasn't done being my mother's son/Only now am I seeing that being's done."

Det kræver sit af lytteren at være inviteret med til en begravelse og genbesøge den igen og igen. Men med Purple Mountains skabte David Berman et værk, der giver én både lyst og trang til det. Men det her album ville uanset hvad have stået stolt på egne ben uden den tragiske indpakning.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA