x
Belle and Sebastian: Days of the Bagnold Summer

Belle and Sebastian
Days of the Bagnold Summer

Atmosfærisk bedrift og en mulig genfødsel

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 13.09.2019
Anmeldt af
Jens Bager Vang

Ved årtusindskiftet var Belle and Sebastian i en mindre krise. Et ufokuseret album og intern splid havde kørt gruppen ned. Det blev vendt, da de i 2002 lavede et soundtrack til filmen Storytelling, og selvom det ikke var helt vellykket, blev det på flere måder starten på det Belle and Sebastian, vi kender i dag, og som året efter fik vendt situationen med den store succes Dear Catastrophy Waitress.

Måske befinder bandet sig i en tilsvarende situation i dag. De seneste udgivelser har været spraglede uden fokus og har manglet den nerve, der ellers har været gennemgående i karrieren og gjort dem elskede verden over.

Nu er tiden så kommet til et nyt soundtrack, der måske er endnu en ny begyndelse. I forhold til Storytelling har Belle and Sebastian forbedret en del. For det første er monologerne fra filmen ikke med, hvilket gør, at albummet undgår unødvendige afbrydelser og flyder bedre. Dernæst har albummet en klar og slagkraftig single i form af "Sister Buddha". Den helt store styrke ved Stuart Murdochs sangskrivning har altid været karakterfortællingerne om almindelige og alligevel ekstraordinære mennesker, der træder varsomt rundt i verden og forsøger at forstå den og finde frem til skønheden. Hovedpersonen i "Sister Buddha" serverer kaffe på jobbet om dagen og leder om natten efter et kick og en mening med livet. Sangen minder om, hvorfor mange blev forelsket i Belle and Sebastian, og hvorfor et indieband uden promovering, koncertturnéer eller andre store armbevægelser i starten blev et verdensband.

Bogen bag filmen Days of the Bagnold Summer handler om en ensom og fortabt enlig mor til en tilsvarende udfordret teenager – præcis den slags mennesker, som Belle and Sebastian beskriver så rammende, mens de musikalske pensler er dyppet heftigt i The Byrds og The Smiths. Multiinstrumentalisten Sarah Martin og den nørdede keyoardspiller Chris Geddes er farverne og nuancerne, der løfter Stuart Murdochs sange op fra de enkle strukturer, og de leverer her de bærende elementer i de instrumentale numre.

Ikke alt materiale på soundtracket er nyt, da gruppen har valgt at medtage et par ældre sange. Genindspilningen af den bittersøde "I Know Where The Summer Goes" fra 1998 er nedbarberet og passer godt til historien med dens stemningsmættede beskrivelser af hverdagens trængsler:

”I know where the summer dwells, if your underarm smells and your kitchen looks like hell”

Opdateringen af "Get Me Away From Here, I’m Dying" fra hovedværket If You’re Feeling Sinister tilføjer omvendt ikke afgørende nyt til sangen, og desværre går lidt af originalens lofi-charme tabt.

Så er der mere spænding i et nyt nummer som "Did The Day Go Just Like You Wanted", der har et sparsomt arrangement med enkelte taktslag og strygere, der forstærker tekstens ensomhed.

Det er tydeligt, at Stuart Murdoch igen har taget styringen i bandet og har konstrueret albummet nænsomt. Tøjlerne er kun løsnet på "Another Day Another Night", som er skrevet af Sarah Martin, der også synger leadvokal akkompagneret af Stevie Jacksons akustiske guitarfingerspil. Sangen er direkte inspireret af filmens ene hovedperson, moderen, der genkalder sig en gammel forelskelse, der løb ud i sandet, men som hjemsøger hende resten af livet.

Albummet er vellykket, men har de begrænsninger, som et soundtrack tit har. Hvad der mangler af stjernestunder indhentes dog i en stemningsmættet atmosfære, der giver minder om tidligere tiders bedrifter.

Hvad der måske er mere vigtigt end selve albummet er, at det kan tyde på, at bandet har fundet sig selv igen og måske er på vej til endnu en guldalder. I så fald er der håb for alle denne verdens Sister Buddhaer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA