x
Ny ”gammelrock”, der imponerer

De Må Være Belgiere, Alice, København

Ny ”gammelrock”, der imponerer

Anmeldt af Ulrich Lauridsen | GAFFA

Der er noget usædvanligt selvsikkert over et comeback efter 33 års pause, når missionen på ingen måde er at forny sig, men derimod at genoptage den tråd, man tabte der tilbage i midt-firserne.

De Må Være Belgiere eksisterede fra 1982-1986, og nu er de så tilbage og har for nylig udgivet nyt album, der blev fejret med koncert på spillestedet Alice på Nørrebro i København torsdag aften.

I 80’erne hed genren nyrock (afløseren til post-punk), og dengang gjorde DMVB ikke specielt meget væsen af sig. Ganske få udgivelser, næsten lige så få koncerter, men samtidig dog et aftryk, så de ofte nævnes som et af navnene fra dengang.

Bandet er normalt en kvartet, men til koncerten havde de fire faste medlemmer opgraderet holdet, så de havde ikke færre end tre guitarister med på scenen: Nils Skovbjerg, sangeren Jesper Hede samt til lejligheden Stefan Weinreich Mortensen. Og guitaristerne spillede da også en helt central rolle for koncerten, for hvad der måske mangler i variation i DMVBs repertoire, blev rigeligt opvejet af en massiv og vellydende guitarvæg. En væg, der både gav energi og den dynamik, de enkelte guitarister nok ikke på egen hånd kunne have frembragt. En stor kollektiv indsats bakket blændende op af bandets bassist Jacob Leth og trommeslager Mark Winter, der stensikkert ikke er blevet dårligere med årene – sagt uden at have oplevet bandet i 80’erne.

Bandets nye album Tiden Bøjer Af, der jo egentlig også er deres debutalbum, har en herlig spinkel og skramlet lyd, hvor det er tydeligt, at den er indspillet med henblik på at lyde så live som muligt. Med ovennævnte opstilling fik numrene nyt liv i et mere spændstigt og ikke mindst energisk univers – et klogt træk, der klædte numrene og forhindrede, at man i hver andet nummer stod og tænkte på Joy Division; et band, det er svært ikke at tænke på, når man hører albummet.

Nogle af de bedste numre fra albummet ”Tiden bøjer af”, ”Skygge og duft” og ”Sand igen” blev fyret af ret tidligt i sættet, men heldigvis fastholdt DMVB intensiteten, og særligt det gamle nummer ”Ingentid” og et andet nyt, ”Amnesi” var forrygende.

Et imponerende come-back og en (stil-)sikker koncert – spændende at se, om DMVB også har en plads i dansk rock i dette årtusinde.

 

Sætliste:

Tiden bøjer af

Skygge og duft

Det forkerte sted

Sand igen

Blændværk

Målet er nået

Min tyngdekraft

Ingentid

Bag en grædemur

Elsket og nøgen

Skillevejen

Ekstra:

Cirkler

Amnesi

Sidste akt


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA