x
Blink-182: Nine

Blink-182
Nine

Klinisk renset for idéer

GAFFA

Album / Sony
Udgivelse D. 20.09.2019
Anmeldt af
Keld Rud

En overgang kunne man tro, at amerikanske blink-182 ville adlyde budskabet i deres hit ”What’s My Age Again” og leve som punkglade teenagere fanget i voksne mænds kroppe resten af deres dage. På den lyriske front optræder der på deres niende album, med den lidet overraskende titel Nine, granvoksne emner som organiseret religion på ”Black Rain”, masseskyderier på ”Heaven” og alkoholisme på ”Hungover You”. Desværre tackler trioen disse emner med samme fornemmelse for finesse, som de tilgår de sædvanlige pubertære kærlighedssange og ungdomshymner, der fortsat også er at finde. Det lyder som uddrag fra, hvad der kunne være en hvilken som helst teenagers poesibog.

Men hvad med musikken, siger du? Hvorfor skriver du ikke om den? Musikalsk lyder blink-182 desværre som sig selv. Mark Hoppus er en middelmådig vokalist, og den nyligt tilkomne guitarist og medvokalist Matt Skiba kan ikke redde noget her. Dog omfavner de i 2019 moderne indspilningsteknik til fulde, hvad det indebærer af autotune og programmerede beats.

Når teknikken for alvor får lov til at danse på bordet som på ”Black Rain”, er det som at overvære et dobbelt harakiri. Her slås blink-182 ubehjælpsomme melodiskrivning, der kort fortalt går ud at gentage en meget enkel frase på to-tre toner til bevidstløshed over en fortærsket akkordgang med en indpakning, der kun gør ondt værre. Jeg har svært ved at finde noget forsonende over Nine, der er så idéforladt og kedeligt, at man bliver helt trist over, at de for fanden ikke selv kan høre det!      


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA