x
Storslået, symbiotisk stoner

Sleep, Train, Aarhus

Storslået, symbiotisk stoner

Anmeldt af Julie Hugsted | GAFFA

Det californiske stoner rock-band Sleep gæstede aarhusianske Train på en aften, hvor der var høje forventninger, og ingen gik skuffede hjem. 

Koncerten indledes med, at 10 minutters simuleret samtale mellem to astronauter på Månen svæver ud gennem højtalerne. De indviede ved, hvad der foregår, og da den første tone til “Marijuanaut's Theme” fra bandets seneste album The Sciences (2018) slås an, begynder de første hoveder at rokke rytmisk frem og tilbage. 

Musikalsk symbiose

Allerede fra koncertens begyndelse står det klart, at der ikke er så meget at snakke om. Vi ved, hvorfor vi er her, og hvem der står på scenen. Derfor er der ingen introduktioner eller anden small talk fra scenekanten, der kan forstyrre den symbiose, som Sleep langsomt, sikkert og tungt opbygger med sit publikum. 

Det sorte bagtæppe lyses op af nogle få pletter af orange, der sender tankerne i retning af en lavalampe, imens vi langsomt og insisterende følges videre på vej til “Holy Mountain”. Hen ad vejen afløses de orange toner af køligere spots i lilla nuancer. Disse få og små skift i lyssætning fungerer som en fin ramme for en koncert, hvor musikken er i centrum, og det visuelle tjener til at skabe en ramme om musikken. Ikke omvendt. Det er forfriskende med håndholdt, velspillet musik med nerve og kant. 

Ingen metaltræthed

Sleep har turneret i månedsvis, men de er ikke metaltrætte ligesom den streng, der springer på Matt Pikes guitar under “The Clarity”. I modsætning til strengen fortsætter sanger og bassist Al Cisneros og trommeslager Jason Roeder med at spille, imens Pike forlader scenen for en kort bemærkning. På den måde bliver det, som kunne have været et scenekiks til en sjælden tromme- og bassolo fra et band, der har en klar plan for sit sæt, men ikke mister fodfæstet, hvis noget forstyrrer planen. Soloen skaber begejstring, og aftenens to eneste ord fra scenekanten kommer efter publikums applaus til redningen: “Thank you”. 

Finsk krautrock-opvarmning 

Det ikke-sceneshow, som Sleep præsenterer, står i stærk kontrast til stroboskoplys og håndfrit guitarspil fra opvarmningsbandet Pharaoh Overlord. Bandet er med sin krautrock-inspiration et oplagt valg til at åbne ballet. 

Der går dog lige lovligt meget backing-track og humoristisk parafrasering over gothic darkwave i den i et sæt, hvor Ecco and the Bunnymen møder sludge og DEVO. Pharaoh Overlord er en mærkværdig størrelse af den slags, man kun kan lave i det land, der har opfundet lakridspiben: Finland. 

Proto-stoner

Når det gælder Sleep, er der til gengæld ingen genre-forvirring. Her er tale om den pureste stoner-rock, og selv Al Cisneros dybe vokal er prototypisk for genren. Hele lydbilledet læner sig op ad en støjmur, der er konstant til stede, men samtidig formår at forandre og udvikle sig i løbet af koncerten. 

Pike er en fænomenal guitarist, der ikke blot holder den konstante lydmur gående sammen med Cisnero. Han formår også at skabe iørefaldende soloer, der har en umiddelbar appel, imens guitarens skrigende dissonans, reverb og overdrive samtidig river i øregangene. 

Uforstyrret musikalsk fokus

Det, som gør Sleep til et unikt band er den perfekte balance, der er imellem de tre bandmedlemmer, hvor rollerne er mindre stereotype end i mange andre bands. På den måde kan trommeslageren være det melodiøse element, imens guitaren kan være den rytmiske, og bassen kan være både bund og på andre tidspunkter soloinstrument.

Alt i alt er der tale om noget så sjældent som en koncert, hvor musikken er det centrale element, og bandet selv gør en dyd ud af ikke at stjæle fokus. Fra “Mariunaut’s Theme” over “Sonic Titan” og hele vejen igennem til “Dragonaut” formår Sleep af give en oplevelse af, at det hele tiden bliver lidt tungere, lidt mere intenst, lidt mere symbiotisk uden, at der bliver spillet højere eller hurtigere. Derved formår de på en subtil måde at skabe en ekstremt velfungerende dynamik i et univers, som ellers let kunne blive repetitivt. 

 

Sætliste:  

  1. Marijuanaut's Theme

  2. Holy Mountain

  3. The Clarity

  4. Sonic Titan

  5. Giza Butler

  6. Leagues Beneath

  7. The Botanist

  8. Dragonaut


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA