Blaue Blume: Bell of Wool

Blaue Blume
Bell of Wool

Blaue Blume genfinder sig selv – med nyt glimmer

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 08.11.2019
Anmeldt af
Andrea Washuus Bundgaard

Siden debutåret 2014 er det gået støt fremad for den danske artpop-gruppe, der efterhånden har en lille håndfuld anmelderroste udgivelser bag sig. Senest ep’en Sobs, der medførte en række udsolgte livejobs. Og så der, midt i al storheden, måtte de træde tilbage, da en depression overtog forsanger Jonas Schmidts mod på scenen – dog med meddelelsen om, at de ville vende tilbage endnu stærkere, når der igen var plads til musikken. Nu er dagen kommet, og det må man sige, de har gjort.

En hypnotiserende helhed

Blaue Blume maler med en ny og bredere pensel på Bell of Wool, der har erstattet den traditionelle indie-instrumentering med mere synthbårne lydlandskaber. Albummet emmer af et særligt poetisk tekstunivers, der nok må tilskrives det mørke, Schmidt har befundet sig i de seneste år. Her står blandt andet den danske hymne ”Morgensol” stærkt med sin tekstlige kredsen om naturens overvældende og healende kræfter til at vise et menneske vej igennem eller tilbage til livet. Og Schmidt er skidegod på dansk. Særligt fordi hans karakteristiske introverte mumlen ikke fremstår lige så markant på modersmålet, hvilket gør det langt lettere at tyde de sungne ord, som bestemt bør artikuleres med stolthed.

Dybe afkroge af eksistensen udforskes, mens musikkens atmosfæriske rum ganske gnidningsfrit resonerer denne gentagende tematik med Schmidts sårbare, men ufattelig stærke stemme. I det hele taget fremstår albummet imponerende genresikkert, gennemarbejdet – og ærligt. Og heldigvis er der præcis lige så mange kanter og skråninger, som der er lige, ensrettede veje. Der er nemlig både plads til de sublime, grandiose spænd som ”Sobs” (der med sin titel refererer til gruppens ep fra 2017), mens numre som ”Swimmer” og ”Bombard”  tilbyder et mere avantgardistisk udtryk, hvor det er i deltaljerne, magien svæver, og hvor udefinerbare lyde fremskaber et større bombardement af associationer. Og så er der ”Vanilla”, ”Someday” og ”Loveable”, der med en mere energisk karakter snildt kunne henvende sig til dansegulvet eller løbebåndet. Alle bærende på samme mystik og virtuositet.

Bell of Wool er endnu en elegant tilføjelse til bandets ekstremt høje niveau på deres udgivelser. En plade, der med al sin storladenhed og hypnotiske vibrationer har masser at byde på, når de fire gymnasievenner atter er klar til at køre landevejen tynd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA