Vitale og vedkommende Dylan-gendigtninger på svensk

Mikael Wiehe & Ebba Forsberg, Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal

Vitale og vedkommende Dylan-gendigtninger på svensk

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

”Til november får jeg mit ottende barnebarn. Så kan jeg jo ikke bare lægge mig ned og opgive det hele...”, bemærker Mikael Wiehe, umiddelbart inden han istemmer aftenens ekstranummer.

Der mumles bekræftende blandt publikum i den lille Rytmisk Sal, hvor håret i aften overvejende er i nuancer af sølv og gråt, og holdningerne med god sandsynlighed et stykke til venstre for midten.

Og det politiske er da også i høj grad til stede, selvom det i aften ikke handler om Wiehes egen sangskrivning – men derimod hans fine fortolkninger og oversættelser af forbilledet Dylans forlæg.

Det er som bekendt ikke nogen uproblematisk mission, men ikke desto mindre har Wiehe prøvet kræfter med Dylans sangværk lige siden Sjömansvisor (1978), som indholdt to Dylan-oversættelser. Det er én af dem, som får lov at åbne koncerten i Aarhus denne mandag aften.

Og det fungerer faktisk, når Wiehe – perfektionisten, sprogmanden – gendigter Dylan på svensk. Fra re-aktualiseringer af de mere end 50 år gamle protestsange – "Masters of War", "With God on Our Side" – til livtag med nogle af de store kærlighedssange, som mesteren fra Minnesota også har begået.

Eller som Wiehe spørger, retorisk, tidligt i sættet: ”Hvorfor tager vi rundt og spiller gamle Dylansange i disse tider af krig, katastrofer og krise? Måske fordi at ikke så få af Bob Dylans sange handler om krig, katastrofer og krise. Men også om kærlighed...”

Krop og sjæl

Wiehe har valgt at dele den vokale hovedrolle med sangerinden Ebba Forsberg - ganske som på de hidtil to album med Dylanfortolkninger fra makkerparret – og flankeres af to glimrende backingmusikere på tangenter og guitarer.

Tidligere på måneden udkom Med Kropp och Själ, der – som Forsberg bemærker – rummer nogle af Dylans længere tekster. ”Det var dem, der var tilbage, da Mikael havde oversat alle de andre. Eller i hvert fald omkring 50...”

Wiehe nikker bekræftende; siden fremfører Forsberg såvel "Sara" som "A Hard Rain's a-gonna Fall" og flere andre. Og gør det glimrende og indlevet, mens Wiehe sidder tilbagetrukket med sin akustiske guitar eller kortvarigt forlader scenen et par gange.

”Hvor er svensk dog et smukt sprog”, siger min ledsager på et tidspunkt – og hun har ret. Selv leverer Wiehe udtryksfuldt og klart artikulerede bud på "Ring them Bells", "Mr. Tambourine Man" og Woody Guthries "This Land is Your Land", omplantet til det svenske landskab.

Og Wiehe kan naturligvis ikke lade være med at tale – om Greta Thunberg og Fridays for the Future, om nationalismens ondsindede væsen med mere. Og så får "Forever Young" lov at runde halvanden times særdeles sympatisk seance af.

Wiehe må betragtes som en af Sveriges store sangskrivere og fortolkere og har optrådt flere gange herhjemme de senere år. For min skyld må han gerne komme snart igen – eventuelt med sine egne sange i guitarkassen. De bedste af dem taler stadig for sig selv.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA