x
Swans: Leaving Meaning

Swans
Leaving Meaning

Swans knepper solen på behørig vis

GAFFA

Album / Young God Records
Udgivelse D. 25.10.2019
Anmeldt af
Simon Heggum

Åh Swans! I kom, I så, I gik og kom tilbage – uden på noget tidspunkt at falde i gentagelsens kolde sump. Når man ser på bandets voldsomme diskografi – fra Filth (1983) til The Glowing Man (2016) er det mest påfaldende i virkeligheden, hvor meget stilen har ændret sig, uden at bandet rent faktisk har ændret grundpræmissen ret meget. Med nogle få afstikkere – blandt andet den undervurderede neo-folk-perle Burning World – har Michael Gira og Swans (med og uden sangerinden Jarboe) formået at levere musik af en forbløffende høj kvalitet, uden på noget tidspunkt at lefle for laveste fællesnævner.

Om det er støj, industrial, soundscapes eller krautinflueret postrock, vi er ude i, så er det stadig umiskendelig Swans. Et stort fokus på repetition, støj og rytme og tunge tekstemner om alt fra brutal død til mord, voldtægt og grædende børn. Undertiden har det givet os mesterværker som Children of God, The Great Annihalator, Soundtracks for the Blind, The Seer og To Be Kind.

De to sidstnævnte plader er en del af den afsluttende trilogi, som den seneste version af Swans har udgivet – den version, Gira gendannede i 2010 uden Jarboe, og som gik i opløsning i 2017. Derfor er Leaving Meaning første plade fra en ny inkarnation af Swans, som officielt er ”Gira & Friends”. Før man rynker på næsen over dette, har det i lange perioder altid været sådan – selv i årene, hvor Jarboe var det eneste andet faste medlem. Så den detalje er heller ikke just kontroversiel. Man kan dog undres over, at Gira stadig ikke har kaldt Jarboe tilbage i folden, da hendes rolle stadig er erstattet af en tre-fire andre sangerinder. På denne plade er det åndsfællen Anna von Hausswolff med søsteren Maria samt Giras kone Jennifer.

Leaving Meaning er både anderledes og lig den forrige inkarnation af Swans. Pladens roligere momenter er væsentligt mere rolige og harmoniske end selv de mere stille momenter på The Glowing Man og kommer, sjovt nok, faretruende tæt på Burning World. Det er den akustiske doomfolk og den rytmiske krautrock fra To Be Kind, som støves af og forfines. Gira har ikke sunget mere sammenhængende i mange år, uden dog at miste momentum i råb og aggression på sange som ”The Hanging Man” og ”Sunfucker”.

Alle de klassiske Swans-virkemidler er her: De lange, repetitive passager, udeblivelsen af egentlige melodiske forløb, en fokus på rytmik og lyd og Giras voldsomme oneliners. Dog er pladens problem, at mange af de repeterede brudstykker bare ikke holder samme standard som fordums epistler.

Det er derfor de lange numre, der er pladens svageste øjeblikke – for en gangs skyld. Fire af pladens sange har en spilletid mellem 10 og 12 minutter, og det er de intense ”The Hanging Man” og ”Sunfucker”, der skiller sig ud, mens de andre sange har det med at gå i tomgang for hurtigt. En sjov ting, når vi stadig er i den kortere ende af en Swans-sang. Samme band har før bevist, at de kan intensivere en sang på 30 minutter, uden at det bliver kedeligt, så hvorfor det støvede titeltrack ikke får en større tur gennem den velkendte Swans-maskine, ved jeg ikke.

I det hele taget er det Leaving Meanings kortere indslag, der er de mest interessante. ”Amnesia” – en ny version af klassikeren fra Love is Life, der er næsten ugenkendeliger tæt på at være pladens højdepunkt i sin helt nedbarberede akustiske folk-form – med velvalgte guitar og harmonium-overdubs, mens ”What Is This” kommer uhyggeligt tæt på Burning World med grædende violiner, kvindekor og julebjælder. ”My Phantom Limb” afslutter hele herligheden med et højtravende crescendo, der bygges op at mere eller mindre fragmentarisk spoken word fra et halv dusin Gira’er. Uhyggeligt og groovy.

Leaving Meaning besidder ikke de store momenter, som man finder på plader som To Be Kind, Children of God og Soundtracks for the Blind og kan heller ikke måle sig med Love of Life eller White Light from the Mouth of Infinity. Men der er stadig masser at komme efter, mens Gira endnu engang er ved at genopfinde sit livsværk. Leavning Meaning er ikke det bedste Swans-album, men det er stadig din tid værd!


 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA