x
Levende koncert i kirkerummet

Pernille Rosendahl, Skt. Pauls Kirke

Levende koncert i kirkerummet

Anmeldt af Andrea Washuus Bundgaard | GAFFA

De seneste år har Pernille Rosendahl rejst rundt til kirker og museer over hele landet og mødt danskerne i øjenhøjde i de mange forskellige, men ensklingende almægtige rum. Efter mange års succes som frontkvinde i grupperne Swan Lee og The Storm udgav Rosendahl i 2016 det første album i eget navn, Dark Bird, og har siden forvandlet sig nænsomt fra rocktøsen til den mere eftertænksomme sangerinde. Netop nu er hun aktuel med den anmelderroste ep The Hurt, der i aftenens anledning har bragt hende til Aarhus. Med sig har hun musikerne Søren Vestergaard (guitar) og Mikkel Damgaard (keys), ud over en håndfuld virkelig gode sange.

Kærlighedsdiva

Mens den ydmyge besætning rutineret anslår de melodiske vibrationer, der skal føres os i gennem aftenen, bevæger Rosendahls blide skikkelse sig langsomt og roligt op ad altergangen til tonerne af "En Rose Så Jeg Skyde" i nyfortolket version. Jeg har efterhånden oplevet hovedpersonen et par gange, og hver gang har hun formået at skabe en stemning fra sekundet, hun har indtrådt scenen, med sit utrolige nærvær og sin erfarne performer-bevidsthed. I aften er der skruet en ekstra tak op for alt dette, med hjælp fra den sceniske ramme og den naturlige rumklang, der omsvøber de sungne strofer.

Den noget højtidelige entré med reference til flere rituelle kirketraditioner klæder på smuk vis de nye sanges kredsen om skilsmisse og de mange eksistentielle spørgsmål, en sådan medfører. Her skinner særligt "Langebro" og "Feet On The Ground" / "Feathers"-medleyet i gennem som nogle af aftenens små, lysende perler. Akkompagneret af et stemningsfuldt lysshow.

Ganske vist er bandet lille, men de formår virkelig at spille kirkerummet op med et atmosfærisk lydlandskab, der matcher settingens sanselighed 1:1. De få strenge og tangenter virker dog ikke til at være tilfredsstillende for bandet selv. I hvert fald er de smurt ind i pedaleffekter, der bestemt er stemningssættende og et fint kunstnerisk valg, men som desværre tilmudrer en del mere, end det gavner, og flere steder kommer til at kvæle ordene.

Til gengæld har Rosendahl er kraft i sin stemme, der runger direkte fra hendes mellemgulv til vores. Men efterhånden som koncerten skrider frem, bliver disse dynamiske peaks en noget ensformig og forudsigelig affære, da hver frase intoneres på samme opbyggende måde. Rosendahl har øvet sig, det er tydeligt, og hun kender sin stemme. Faktisk virker hun til at drages af den i samme grad som os, for det gør vi – selvom hver strofe har samme fundament, hvis vi skal gå teknisk til værks. 

Sammensmeltning i det rungende rum

Det er tydeligt at mærke, at Rosendahl har udviklet et særligt fortroligt og nærmest venskabeligt forhold til kirkerummet. Hun owner det sgu, som hun står der, for nu at bruge et ikke-kirkeligt udtryk. Medmenneskelig og mild skinner det klart igennem, at følelsen af fællesskab er hendes adrenalin-kick og absolutte drivkraft på denne noget anderledes tour. Lattermild og charmerende med sans for tørre jokes rammer hun det aarhusianske, gråhårede segment lige på kornet og henter så mange grin og klapsalver hjem, at hun sagtens kunne tage guitaren på ryggen og drage rundt i landet som den kvindelige udgave af Niels Hausgaard til næste tour.

At bedømme ud fra aftenens publikums opadgående mundvige og våde øjne ville det med sikkerhed blive enormt velmodtaget. Navnlig fordi, der er noget på hjerte, som når hun i præsentationen af "Dream" deler den triste beretning om sin voldelige barndom for at skøjte let videre til sagens kerne: valget om at rejse sig, når livet holder dig nede. Selv siger hun, at livets skrammer har gjort hende i stand til at være i nuet. Og det er helt rigtigt. Som performer er dette netop hendes helt store kvalitet.

Rosendahls blik for fællesskabet gør sig for alvor bemærket, da hun som surprise-act har inviteret en lokal vokalgruppe med på scenen til fremførelsen af "Sig Nærmer Tiden". Eller som da hun afslutningsvis henviser salens ringere pladser til altergangen, hvor det hele startede, så de har bedre udsyn til aftenens sidste slag. Rosendahl & co. har i løbet af aftenen leveret både dugfriske sange, covers og salmer, og til at slutte festen af en klassiker fra bagkataloget i form af "Love Will Keep You Warm", der synger kirken op i en nærmest kollektiv mindfulness-session og får en noget overrasket Rosendahl til at udbryde: "Det er første gang i min karriere, at folk synger med!"

Kirkerummet er som vanligt et særligt rum at sidde i, men i aften var noget nyt og ganske særligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA