x
DJ Shadow: Our Pathetic Age

DJ Shadow
Our Pathetic Age

ANMELDELSE: Et storslået værk til kompleks verden

GAFFA

Album / Caroline
Udgivelse D. 15.11.2019
Anmeldt af
Jens Dræby

"Det må jeg høre igen," tænker jeg ved mig selv efter hvert gennemlyt. Der er altid et spørgsmål, en forundring eller fascination, der kræver, at man lige vender tilbage for at høre, om eksempelvis Nas og Pharaohe Monch rent faktisk kunne lyde som Run the Jewels, om Pusha T rent faktisk rappede over temaet til X-files, om det var Future Islands' Sam Herring og Interpols Paul Banks, der dukkede op mellem medlemmer af Wu-tang og De La Soul. Og alt det foregår kun på den ene halvdel af dette massive dobbeltalbum.

DJ Shadow fik en mindre claim to fame, da "Nobody Speak" med Run the Jewels blev en del af hver eneste amerikanske actionkomedie og filmtrailer, siden sangen blev udgivet i 2016, men DJ Shadow har været et kendt navn blandt hiphop-hoveder og backpackers, der siden '96 har værdsat debuten Endtroducing... og ikoniske tracks som "Organ Donor", der, som titlen antyder kaster rundt med et orgel. På Our Pathetic Age gør den californiske producer status over vor tids hyperkomplekse samfund og over sine egne evner og status som musikalsk bærende søjle.

Den instrumentale halvdel er en rå omgang, der ikke gør noget udpræget forsøg på at blødgøre lytteren. Numre som "Juggernaut" og "Weightless" bliver tunge at lytte til på en måde, som kun eksperimentel musik bliver det, og det ville virke som en DJ Shadow-jam session, hvis ikke de rå ensidige præmisser var så gennemtrængende til den formidable lead single "Rosie" og "My Lonely Room", der bedst kan beskrives som ITM, intelligent trap music.

Dobbeltalbummets to sider står stærkt overfor hinanden i kontrasten mellem DJ Shadows behov for at nyskabe sig selv og samtidig udfolde sig i nostalgien og rappere med noget på hjerte. Hører man først den instrumentale plade og dernæst rap-pladen, afløses et sørgmodigt hiphop-beat med Nas og Pharaohe Monch, der hidsigt revser et samfund af overvågning og smartphone-afhængighed. Det ville være trivielt, hvis ikke det var så overbevisende gennemført.

For selvom rap-pladen minder meget om 00'ernes eklektiske dj-plader begået bl.a. af Dan The Automator, så har DJ Shadow en afgørende ekstra kant eller twist på de velkendte formularer. Ghostface Killah bliver bl.a. presset af et bæst af et beat på "Rain On Snow" mens De La Soul bliver matchet perfekt med DJ Shadows mest optimistiske produktion af blæsere og en "nanana"-sample. Det er nemt det bedste De La-nummer i lang tid. 

DJ Shadow er frygtløs. Det er knap en bekymring at bruge samme beat til både Pusha T og rapperne på "C.O.N.F.O.R.M.". Run the Jewels rapper over en vidunderligt nedtonet produktion næsten kun af en ulmende trommemaskine og en simpel og skæv, men effektiv sample. Dog bliver det måske en anelse for vovet, når Shadow bevæger sig ud rendyrket popfunk med Sam Herring på titelnummeret, der lyder som en helt andet producer og et helt andet projekt. 

Our Pathetic Age bringer hiphoppen til et år, som er kendetegnet af rappere, der vil lave gospel, r&b, rock eller stifte familie. Det er plader som Our Pathetic Age, der gør at man stadig kan bruge genrebetegnelsen hiphop i stedet for den vage, omfavnende betegnelse urban.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA