x
Babyboomende band bestod trods manglende sanger

Lowly, VoxHall, Aarhus

Babyboomende band bestod trods manglende sanger

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Kære læser, jeg indrømmer blankt, at en lille, men ikke uvæsentlig information var forbigået min opmærksomhed forud for aftenens koncert med den københavnsk-aarhusianske indiepop-gruppe Lowly: Den ene af de to forsangere, Nanna Schannong, havde meldt afbud, dog grundet lykkelige omstændigheder, da hun netop har født. Stort tillykke! Det betyder så, at både guitaren og et af Lowlys særkender, de unisone vokalharmonier fra Schannong og den anden sanger, Soffie Viemose, er fraværende denne aften, og Viemose, der i øvrigt også forholdsvis snart skal nedkomme, skal løfte den vokale opgave alene. Det klarer hun sådan set glimrende med sin æteriske røst, men det var ikke helt det, jeg havde set frem til. Så kan jeg lære at holde bedre øje med det store internet.

Lowly har over en ep og to glimrende album forfinet et univers, der ud over førnævnte vokaler er præget af analoge synthesizere fra Kasper Staub og Thomas Lund, lejlighedsvis el-bas fra sidstnævnte, meget alsidige trommer fra Steffen Lundtoft og et drømmende og melankolsk udtryk, der sender mine tanker i retningen af sen-80’ernes og start-90’ernes shoegaze-scene, selvom denne var karakteriseret af guitarer og støj frem for synths. Bortset fra de manglende vokalharmonier er det også det, vi får denne aften på VoxHall, som er to tredjedele fyldt, hvilket må betragtes som godt for et band, der hyppigt bliver spillet på P6 Beat og delvis er bosat i byen, men endnu ikke ligefrem er superstjerner. Til gengæld turnerer de internationalt og udkommer på det velanskrevne engelske pladeselskab Bella Union, der også har store navne som Beach House, Father John Misty og John Grant i stalden.

Lyset på scenen er sparsomt og holdt i bordeaux, blå og gule nuancer, og det passer fremragende til den stemningsfulde musik, hvor debutalbummet Hebas radiohit ”Deer Eyes” er et højdepunkt tidligt i sættet. ”12:36” fra det nyeste album Hifalutin skiller sig ud med et lavmælt mellemstykke og jazzede, synkoperede trommer, mens adskillige sange slutter med lange crescendoer, hvor der hamres i tangenterne og skrues på effektknapperne, så musikken kommer helt ind i kroppen.

Over for disse energiudladninger er ”Delicate Delegates” ganske anderledes tyst med blot Soffie Viemoses smukke vokal og Kasper Staub på det flygel, der også er kørt ind på scenen, side og side med synthesizerne. ”Go for a Walk” begynder ligeledes sådan, men vokser langsomt med el-bas, trommer og Viemoses vokal i usædvanligt dybt leje.

Selve hovedsættet varer kun 55 minutter, men vi får dog tre ekstranumre, heriblandt en smuk fortolkning af Tim Buckley-klassikeren ”Song to the Siren”, atter med blot vokal og flygel. Sangen er især kendt i This Mortal Coils fortolkning fra 1984, og da This Mortal Coil – et all star-band fra 80’erme med musikere tilknyttet det engelske indie-selskab 4AD – blandt andet havde Simon Raymonde som medlem, og samme Raymonde i dag er chef for Lowlys pladeselskab Bella Union, må cirklen siges at være sluttet. P6 Beat-hittet ”Baglaens”, der trods titlen er på engelsk, vækker genkendelse og begejstring, endnu engang med en spændende rytmik, der holder lytteren på tæerne i både bogstavelig og billedlig betydning. Til sidst viser Lowly på ”In the Hearts”, at det omdiskuterede vokalredigeringsprogram AutoTune skam godt kan bruges kunstnerisk og ikke bare til at skjule en manglende sangstemme. Nu har Soffie Viemose jo også sunget så glimrende uden hjælpemidler i en time forinden.

En bundsolid aften med et dansk band, der har fundet deres egen lyd og fuldt fortjent er kommet langt ud over landegrænserne. Nu glæder jeg mig bare til at se dem fuldtallige igen på scenen. God barsel!

Opvarmning: Crush ****

Inden Lowly gik på, får vi knap 40 minutters opvarmning fra den københavnsk baserede sanger og sangskriver Crush alias Annsofie Salomon, der har medbragt to musikere på henholdsvis el-guitar og el-bas. Salomons vokal er usædvanlig lys, sfærisk og meget smuk, som en nattergal i skumringen, og den er tilsat diskret rumklang, mens der er godt med chorus-effekt på den ofte fingerspillede guitar, og bassen spiller hyppigt en melodisk rolle i det sparsomme lydbillede.

Lineuppen sang, guitar og bas var præcis den samme, som det legendariske britiske 80’er-dreampopband Cocteau Twins (med blandt andre ovennævnte Simon Raymonde) havde, i hvert fald i studiet, selvom de også anvendte keyboards og trommemaskine, og det er ikke det eneste, der får mig til at tænke på dette fantastiske orkester. Det samme gør vokalen, om end den trods alt ikke er på højde med Elizabeth Fraser – men mindre kan også gøre det. Sangene er fine, og det skal blive spændende at høre mere fra Crush – dog gerne med et fuldt band, som lige kan skubbe sangene det sidste stykke ud over scenekanten.

Sætliste:

Not So Great After All

Greenlights (ny sang)

Deer Eyes

12:36

No Hands

Stephen

Still Life

Delicate Delegates

Go for a Walk

Children

Ekstra:

Song to the Siren (Tim Buckley-cover)

Baglaens

In the Hearts


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA