x
Introvert enkvindeshær triumferede i intime rammer

Shura, Hotel Cecil, København

Introvert enkvindeshær triumferede i intime rammer

Anmeldt af Nanna Frank | GAFFA

Arkivfoto

Badet i blåt lys med blikket vendt mod gulvet og ansigtet dækket af den hvide hats brede skygge åbner Shura aftenens koncert med nummeret ”BRKLYNLDN”. En af de mange oder på musikerens seneste album, som alle handler om historien om dengang, Shura mødte sin kæreste på en datingapp – mens de boede på hver sit kontinent. ”Hello Copenhagen,” fremstammer det lyshårede stortalent i de lyriske pauser i under det stille nummer. Det føles som at blive lukket med helt ind i soveværelset, og der ligger en usagt forventning om, at det her, vi skal forblive gennem hele koncerten. Det er nemlig i dette rum og denne stemning, Shuras seneste album forevher bevæger sig i.

Men det kunne ikke være mere forkert.

Fluks skiftes de nyforelskede – og dog tungsindige – toner ud med ægte 80’er-disko og titelsangen fra debutalbummet Nothing’s Real fra 2016. Og sådan fortsætter koncerten gennem den times tid, vi får lov til at være beriget af Shuras selskab. Sætlisten er nemlig den perfekte blanding af uptempo numre fra debuten og de håbefulde kærlighedssange fra opfølgeren, hvilket gør, at publikum aldrig helt ved, hvor den 28-årige sangerinde er på vej hen.

Det virker dog til, at sangerinden lige skal have fire-fem numre til at varme op, før hendes introverte akavethed erstattes af en ironisk humor og distance til sine mest følelsesladede sange. For eksempel da hun for en stund ændrer teksten i omkvædet til ”the stage”, så den lyder ”I can’t see the stage // (because I’m too short, but also) // because I’m looking at you”.

Især ”Indecision”, ”Touch” og ”religion (u can lay your hands on me)” kommer virkelig til deres ret på en scene på en helt anden måde, end de nogensinde har gjort på albumversionerne. Det er her, Shura viser, præcis hvor talentfuld en musikmager hun er. Særligt er guitarsoloen under ”Indecision” med til at tage koncerten til et helt andet energiniveau, end det først så ud til at blive.

Shuras sarte vokal drukner desværre i musikkens mange lag adskillige gange i løbet af aftenen. Som det organiske univers omkring hendes kærtegnende stemme langsomt vokser sig større og større, forbliver vokalen samme sted. Især under ”White Lights” får man en følelse af, at lydbilledet rundt om den unge kvinde til sidst nærmest eksploderer, mens Shura vælter om på scenen og ligger på ryggen, mens lyden ebber ud, og koncerten synes slut.

Da Shura og bandet igen dukker op til de tre ekstranumre, er det med en anden stemning. ”tommy” fremføres næsten akustisk, hvor de to musikere, Shura har med på scenen, står i mørke, og spottet kun ænser den karismatiske sangerinde. ”Make It Up” og ”skyline, be mine” borer sig langsomt ind under huden. Det er den slags musik, der giver én lyst til at udrette noget. Lysten til at tage fat i ham eller hende, man gennem længere tid har syntes er lidt sød, men uden at have haft modet til at sige det til vedkommende.

Når Shura står alene i det lyserøde spot, er hun en enkvindeshær. Den drømmende guitarlyd er lige til at putte i ørerne og vandre hvileløst gennem natten med. Forvirret og stålsat på en og samme tid. Udadvendt og charmerende. Introvert og dragende. I en fin balancegang tager Shura sit publikum ved hånden, hvor der hele tiden skiftes mellem bangers til 80’ernes dansegulv og underlægning til søndagens melankolske tilstand.

Heldigvis føles det sikkert at følges med Shura. Så sikkert, at da hun forlader scenen, er man ikke helt klar til at blive efterladt til sin egen vilje og Københavns mørke, regnvåde gader helt endnu.

Sætliste:

  1. BKLYNLDN
  2. Nothing’s Real
  3. religion (u can lay your hands on me)
  4. Indecision
  5. forever
  6. side effects
  7. the stage
  8. flyin’
  9. 2Shy
  10. Touch
  11. White Light

Ekstranumre:

  1. tommy
  2. Make It Up
  3. skyline, be mine

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA