x
Lunefuld lussing til tårekanalerne

Lewis Capaldi, Forum Black Box

Lunefuld lussing til tårekanalerne

Anmeldt af Nicoline Steen | GAFFA

“Do you like rock’n’roll? Well, then you came to the wrong fucking show!’” spørger og konkluderer skotske Lewis Capaldi i starten af koncerten i Forum Black Box. Salens klukkende tilbagemelding og udsolgte kapacitet er svar nok i sig selv.

Den 23-årige singer-songwriter er definitionen på en kometkarriere. Han udgav sin første single "Bruises" i 2017, turnerede med Sam Smith i 2018, hvorefter det for alvor eksploderede i 2019, da Lewis Capaldi udgav kæmpehittet "Someone You Loved". Singlen er streamet over en milliard gange og ramte for et par uger siden førstepladsen på den amerikanske Billboard-singlehitliste. Popsangerens UK Arena Tour i 2020 udsolgte mere end 100.000 billetter på 10 minutter, og forårets debutalbum Divinely Uninspired To A Hellish Extent topper stadig både streaming- og hitlister. Med denne komprimerede tour de force af Lewis Capaldis mastodontpræstationer i baghovedet er både scenen og forventningerne for aftenen sat. Og med rette, viser det sig.

Unge Lewis Capaldi har fra starten publikum i sin hule hånd. Åbningstrilogien består af det energifyldte åbningshit "Grace", den ømme "Forever" og den countryinspirerede "Don’t Get Me Wrong", der alle udfolder Capaldis storslåede vokal og bakkes op af ditto kæmpekor fra salen. Den stærke intro følges op af en uhæmmet hujen, som Lewis Capaldi, og hans uomtvistelige lune, styrer ved at pege rundt i salen og runder af med sætningen ”I wonder how long I could keep that up for”.

Denne seance bliver starten på den første af sangerens velkendte snakkesalige passager, hvor han i højere grad agerer komiker end sanger. Passagerne fylder en del i aftenens sæt, og der er sandsynligvis delte meninger om deres berettigelse. Men én ting er sikkert: Det er en del af Capaldi-pakken, og er, efter undertegnedes overbevisning, en fremragende kontrast til den melankolske lyd og de hjerteskærende tekster. Havde komikken ikke været der til at levere knækkene på den bedrøvelige formkurve, var det hele nok blevet en tand for deprimerende. Men tungsindet udebliver, og komikislættene bidrager til det i forvejen stærke nærvær med publikum.

Skotsk Niels Hausgaard

Muligvis er nogle af aftenens snakkepauser en smule for lange, men skulle man være dem foruden, ville en stor del af det unikke og elskværdige Capaldi-DNA forsvinde. En klassisk sammenligning i dansk kontekst ville være Niels Hausgaard eller Simon Kvamm i hans soloprojekt, hvor humor og musik serveres i skøn forening. En genreform, der ofte er udskældt i moderne musik, men ikke desto mindre er ganske velfungerende og udsælgende i praksis. Også selvom det ikke anses som værende cool. Men Lewis Capaldi er fandme cool. Det er cool at være så overlegen i både vokal, tekster, musikalitet, publikumskontakt og humor på én og samme gang. Det er cool at turde være så kompromisløs og alvorlig i sin sangskrivning og samtidig turde at drysse så stor en mængde af selvironi og humor henover, at det nærmest sætter det hele på spil – men uden at gøre det.

Fællessangen fra åbningen fortsætter på "One" og "Maybe". To numre, der ikke har været radiohits, men alligevel vækker solid genkendelse i salen. Der hersker ingen tvivl om, at størstedelen af de tilstedeværende er fans, og ikke bare medløbere, hvilket højner stemningen hele koncerten igennem. Efter de to solide popnumre ser Lewis Capaldi igen sit snit til at tage en snak med publikum, og stjæler blandt andet en piges engangskamera for at tage selfies. Selfie-sessionen derpå introducerer Capaldi klaveret Joanna, der efter sangerens egne ord ”wants to be touched”. Og det bliver hun på storhittet "Bruises", hvor Joanna er det eneste instrument. Det er på én gang så simpelt og så storslået, at det både vækker kuldegysninger og tårer i salen.

De næste fire sange er en vekselvirkning mellem flotte nøgne soloer og passager, hvor der snuses til en mere indierocket version af Lewis Capaldi, om end poppen stadig er i fokus. Sangerens medbragte band spiller solidt og leverer særligt gode præstationer på numrene "Hollywood" og "Fade", hvor der ikke spares på storladne virkemidler. Efter sidstnævnte nummer understreger Lewis Capaldi både sin humor og sit commitment til salen, da han, alt imens han bærer en vikingehjelm leveret fra publikum, fortæller, at hans ”shift is up” i mere end én forstand: Det er den sidste koncert på hans europaturné, og han skal derfor til at spille de to sidste sange på hele turnéen. Ligesom han samtidig understreger sin egen delvise akilleshæl med ordene ”I’ve spoken for way too fucking long and I said almost nothing”.

Lewis Capaldi kompenserer ved at synge, som var der ingen i morgen, på "Hold Me While You Wait". Med linjer som ”I wish that I was good enough” og “This is you, this is me, this is all we need” føres mine tanker hen på en samtale, jeg havde med en stor dansk musiker for et par uger siden. Vi talte om, hvor svært det er at blive ved med at overraske alene med sin stemme. Hvordan musik i højere og højere grad skal pakkes ind i andet end blot musikeren selv og de gode melodier, hvis man vil udsælge stadioner i en tid, hvor konkurrencen og talentmassen kun bliver større for hver dag, der går. Lewis Capaldi er på mange måder reglen, der bekræfter undtagelsen, og understreger, at det i 2019 fortsat er muligt at tryllebinde med en gåsehudsfremkaldende vokal, sårbare tekster og lidt skotsk lune.

Koncerten afrundes med Capaldis allerstørste hit "Someone You Loved", der giver endnu en lussing til tårekanalerne og cementerer, at man med den rette patos stadig kan slå streaming- og real life sympatirekorder på samme tid.

Den bjergtagende stemme, en mesterlig publikumskontakt og en opgradering fra et udsolgt Store Vega til et udsolgt Forum Black Box vidner om Lewis Capaldis plads i nutidens musiklandskab. En pause fra den overfladiske popfabrik. Capaldi er en babusjka af talent – og vi er uden tvivl kun nået til det yderste lag.


Sætliste:

  1. Grace
  2. Forever
  3. Don’t Get Me Wrong
  4. One
  5. Maybe
  6. Bruises
  7. Lost on You
  8. Headspace
  9. Hollywood
  10. Fade
  11. Hold Me While You Wait
  12. Someone You Loved

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA