x
Taylor Hawkins & the Coattail Riders: Get the Money

Taylor Hawkins & the Coattail Riders
Get the Money

Forfriskende fortidstrip

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 08.11.2019
Anmeldt af
Simon Nielsen

Undervejs kan jeg næsten mærke aftensolen i ansigtet og øllets kølighed i mine hænder. Lyden af 70’erne i Venice Beach bevæger sig ind i sjælen, som Get the Money udvikler sig. Taylor Hawkins og hans Coattail Riders har kastet sig over en følelse, der er svær at hade. Udfordringen derimod ligger i formidlingen af et udtryk og en følelse, der egentlig ikke kræver nyfortolkning, men allerede befinder sig fin i sin udødelighed. Men med hjælp fra Hawkins’ fellow foo fighter, Dave Grohl og Jon Davison fra Yes er Get the Money alt andet end halvkedelige b-sider eller et fladt produkt af rastløshed og studiekuller.

Taylow Hawkins dyrker uden tvivl en lyd, der allerede har haft sin tid i æteren. Get the Money er et resultat skabt en trommeslager, der har følt friheden ved ikke at være bundet af et bånd, men derimod har kunnet dyrke lige så mange polyrytmer, som han ville. ”Crossed the Line” over "Don't Look At Me That Way" hver sin storslåede og kortfattede rockopera, der undervejs mødes af energibomber i ”You’re No Good at Life No More” og ”I Really Blew It”, hvor Dave Grohl låner lidt ud af sit hyster, der balanceres imod Perry Farrells hypnotiserende stemme.

Albummet er et interessant afbræk fra Foo Fighters, et afbræk der trods sin måske umiddelbare forudsigelighed ved Taylor Hawkins’ turbotrommer ender et helt andet sted end de seneste års ørkenvandring hos hovedbandet. Ni år siden Red Light Fever synes at have gjort sig godt i de kreative baner hos Taylor Hawkins & the Coattail Riders.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA