x
Bruce Springsteen: Western Stars

Bruce Springsteen
Western Stars

Springsteen-film: Alternativt selvportræt med eftertænksom grundtone

GAFFA

Film / Warner Brothers
Udgivelse D. 28.11.2019
Anmeldt af
Henrik Friis

Hovedscenen er en over 100 år gammel lade hjemme hos Bruce Springsteen i New Jersey. En ensomt beliggende, men stemningsfuld træbygning, hvor høet i gamle dage gik helt op til det katedral-lignende loft, men som i denne forbindelse er fyldt ud med Springsteen selv, fru Patti, et mindre band, kor og et 30 personer stort stryge- og blæseorkester. I en koncert opført for en lille flok bekendte.

På mange måder kan filmen ses som et alternativ til Netflix-filmen Springsteen on Broadway fra sidste år, hvor han ene mand – plus Patti Scialfa i et par numre – leverede et akustisk soundtrack til sin samtidige selvbiografi med sange helt tilbage fra karrierens start. Men her i denne store indpakning er indholdet de nye 13 60'er-inspirerede numre fra hans seneste album Western Stars. Sange, som her igen understreger, at Springsteen er tilbage i rollen som den stærke historie- og skæbne-fortæller.

Fortællinger om stuntmanden, den rodløse, den udasede daglejer, den naive illusions-jæger og alle de andre skæbner, der har slået sig på den amerikanske drøm, kærligheden, selvforståelsen – og livet i det hele taget. Og med Springsteen i den naturlige hovedrolle med den akustiske guitar som eneste udtryk ud over den slidte, men stadig markante stemme og de garvede ansigtsfolder. Med Patti Scialfa i klædelig afstemt medvirken ved hans side – og så et tæt hold musikere, som aldrig får en til at savne festen med E Street Band. For her er agendaen en anden.

På den måde ender filmen – som Springsteen on Broadway – som et selvportræt, fordi sangene er bundet sammen af billeder af Springsteens egen tilgang til livet: Med metaforer a la bilen som flugtmulighed. Betagende naturbilleder af de vilde heste og de uopnåelige drømme. De storladne, men også ensomme vidder bl.a. omkring Joshua Park ved L.A. – hvor han og familien også boede en overgang – og dermed masser af backdrop til det evige selvopgør, som har martret både hans selvforståelse og kærlighedsliv. Selv den dag i dag, om end man må forstå, at han er blevet bedre til at tøjle det også. Og heldigvis er der også er søde, kærlighedsglade private filmklip med fru Patti til at skabe lidt balance.

Men det er en film med udsigt fra en 70-årig mands synspunkt. Med masser af levet liv bag sig. Uden lyst til at forstille sig og gøre sig yngre. Melankolsk, men ikke dyster. Erfaren, men ikke mæt. Med en grundtone af varme og eftertænksomhed. En person, som på den ene side sådan nogenlunde har affundet sig med livet, som det ser ud i dag. Men også med den evige, stædige og nærmest trodsige higen efter at blive endnu bedre til at stille de rigtig væsentlige spørgsmål – endnu dybere. Og endnu bedre.

Det forlyder, at Springsteen ikke vil turnere med musikken fra Western Stars. Rigtigt synd. Ikke bare på grund af sangenes kvaliteter, men også fordi dette set-up giver ham andre nuancer, end der er plads til i de store fællesfester.

Western Stars
Instruktion: Bruce Springsteen, Thom Zimny
83 minutter
Warner Brothers
Diverse biografer


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA