x
Harry Styles: Fine Line

Harry Styles
Fine Line

Hæderlig toer fra One Direction-rockdreng

GAFFA

Album / Columbia Records
Udgivelse D. 13.12.2019
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Da One Direction-drengen slap sit første soloalbum i 2017, var der en del genreforvirring at spore, og Harry Styles virkede til at smårapse fra sine personlige musikalske helte. Nu er soloalbum nummer to på gaden. Mon den unge, britiske sanger har fundet egne ben at stå på?

”Golden” er en stærk albumåbner med doo-wop-kor og en halvdoven vokal, som virker glimrende. Og hvor er det forfriskende med en popkunstner, som rent faktisk tør bruge rigtige musikere! ”Adore You” har en lækker bas som underlægning, hvilket mangen en popstjerne har taget til sig efter Charlie Puths ”Attention.” Og intet dårligt om det!

Generelt er Styles god til at lege med de musikalske virkemidler, når han blander et analogt bagtæppe med imponerende kor og en smagfuld mængde synth. Og hey, hans stemme er ikke AutoTunet til ugenkendelighed. ”Cherry” er et godt eksempel, hvor Styles bliver ført gennem sin tekst af insisterende akustisk guitar. Inderligheden halter dog lidt, og jeg mærker ikke helt Harry Styles på den måde, det nok var tiltænkt. ”Falling” virker lidt bedre, når Styles smækker lidt volumen på vokalen og ytrer sine usikkerheder: "What am I now? What if I'm someone I don't want around?"

”Treat People With Kindness” er til gengæld den mest øretæveindbydende skæring nogensinde. Korsangerinden er pludselig superirriterende, og enerverende happy-clapping skal bare dø for evigt. Men den lidt beskidte ”She” fungerer fint, og kompositionen fejler absolut intet. Teksterne er til gengæld ikke i top på Fine Line. ”Sunflower, Vol. 6” handler vist om de kvindelige kønsorganer. Måske. Og ”Watermelon Sugar” handler måske om oralsex. Men så er det godt nok pakket ind i en pussenusseagtig indpakning. Nej, en fisse smager ikke af jordbær eller ligner en solsikke. Ligesom 1D-drengene garanteret ikke syntes, at piger "don't need make-up, to cover up, being the way that you are is enough", som de ellers proklamerede på ”What Makes You Beautiful.”

Harry Styles har udtalt, at han tog en masse psykedeliske stoffer under indspilningerne af Fine Line. Det er godt nok nogle røvsyge drugs, han har fået fingre i. Heltene er Bowie, Fleetwood Mac (hvilket især høres på ”Canyon Moon” og ”Sunflower, Vol. 6”) og de andre store kunstnere fra tidligere årtier. Måske har ærefrygten spændt ben for Styles. For det virker til, at han virkelig gerne vil være rocket og have store armbevægelser. Men han fjumrer med hænderne i stedet for at springe ud, satse noget mere og gå helt apeshit.

Fine Line har dog sine momenter, og de håndspillede instrumenter gør altså bare noget godt for albummet. Så vi lander lige lidt over middel for denne gang. Og så håber jeg, at Harry Styles indser, at han ikke kan blive den næste Bowie. Men det er også helt okay, for hvem kan dog det?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA