x
The Chainsmokers: World War Joy

The Chainsmokers
World War Joy

Nostalgisk, naiv dynepop

GAFFA

Album / Columbia
Udgivelse D. 06.12.2019
Anmeldt af
Jens Dræby

Det ville klæde de gode gutter i Chainsmokers at skrue ned for blusset og gå lidt mere på jagt efter de gode råvarer. Duoen bestående af Drew Taggart og Alex Pall har på storslået vis erobret verden med lige dele tidstypisk radiopop og synthbrusende EDM og viste bl.a. på Tinderbox, hvordan man skaber en fest for ALLE. World War Joy føles som den seneste opsamling af nærmest indlysende kollaborationer med ligesindede ufarlige pophoveder. Og naturligvis Blink-182.

Der er nul overraskelser på den nye Chainsmokers-skive, og du kan efterhånden lave et spil ud af at gætte på de optrædende vokalister og producere. Spørg dig selv, hvem har verdens mest ufarlige lyd. Bebe Rexha? Ty Dolla $ign? Kygo? 5 Seconds of Summer? Bingo! Drew Taggarts vokal har altid lydt for meget som sen-90'ernes pop-punk-grupper, og "P.S. I Hope You're Happy", med førnævnte Blink-182's Mark Hoppus på et begrænset, men fint vers af kærkommen kant og Travis Barkers driblende trommer over Palls uorganiske produktion hæver standarden og lytteværdien betydeligt.

En sang som "Takeaway" rammer samme nerve, som Chainsmokers har gnedet på siden "Roses" og er i sig selv en leflende, liflig dynepopsang med et flot synthfyrværkeri, der på én gang reducerer Lennon Stellas sangkarriere og forstærker Illeniums virke som dj. I hvert fald hvis man skal kigge på statistikken over unge håbefulde talenter, der falder til patten ved midtersøgende edm. Særligt skuffende er Dolla $igns fuldstændigt anonyme optræden på "Do You Mean". Det er nok vilkårene, når et vers altid kan købes for dj's-på-festival-penge.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA