x
Selena Gomez: Rare

Selena Gomez
Rare

Intet sjældent over nyt Selena Gomez-album

GAFFA

Album / Interscope
Udgivelse D. 10.01.2020
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Den nu 27-årige Selena Gomez er gået fra Disney-barnestjerne over Bieber-kæreste og Spring Breakers-skuespiller til verdenskendt popsanger. Især hits som ”Good For You” og ”Hands To Myself” fra 2015-albummet Revival satte Gomez på landkortet. Nu er hun tilbage med tredje soloudgivelse, som har fået titlen Rare. En udgivelse, som har været længe undervejs for Selena Gomez, som både lider af angst og depression, har fået en nyretransplantation og har lidt af forfærdelige kærestesorger på grund af det mangeårige on/off-forhold til Bieber. Men nu er albummet her, og så håber vi, at Gomez har fået noget af smerten ned på papir og ud til masserne.

Titelnummer og albumåbner virker ikke just som en dybere sjælesøgning. Sangen har en spøjs dåselyd, som egentlig er lidt sjov og finurlig og fungerer. Der er skrevet tyggegummipop med store, fede, pink bogstaver over ”Rare”, hvilket er et plus i min bog. Jeg kan dog ikke komme uden om at nævne Gomez’ interessante udtale. Som en blanding af Pearl Jams Eddie Vedder, Shakira og Madonna i hendes britiske fase. Og her er ordet "interessant" IKKE positivt ladet.

Førstesinglen ”Lose You To Love Me” er co-skrevet af Julia Michaels, hvilket er meget tydeligt. Det burde egentlig bare være en Michaels-sang. Andensinglen ”Look at Her Now” er jo nærmest den samme sang som førstesinglen, bare i lidt hurtigere tempo og med et enten virkelig irriterende eller virkelig ørehængende omkvæd.

”Dance Again” er en art ode til både house- og discomusikken og gør det nærmest umuligt at sidde helt stille. Med Dua Lipas ”Don’t Start Now” og nu ”Dance Again” er vi måske ved at få en ægte house-revival på popscenen?! Albummets sjette nummer har fået titlen ”Vulnerable” og lugter lidt af ”Wolves”-singlen fra 2017 og er lidt eurotrashlækker.

Og så går Selena Gomez i stå. Faktisk er skæringerne 7–13 slet ikke nævneværdige. Jo, jeg kan da sige så meget, som at jeg er skuffet. Hvor er smerten og inderligheden? Produktionerne er fuldstændig flade og ligegyldige, sangskrivning er ”baby-it’s-just-me-and-you-just-us-two”-ligegyldig og Gomez’ vokalpræstation er alt andet end interessant.

Rare har været længe undervejs. Måske skulle Gomez have brugt lidt længere tid – eller ”bare” udgivet en ep med albummets første seks numre. Vi lander på middel på grund af nogle helt hæderlige pophits og ”Dance Again” som højdespringer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA