x
Oscar Danielson : Det här kan bli året som jag faller

Oscar Danielson
Det här kan bli året som jag faller

Svensk visepop med fornemmelse for finessen

GAFFA

Album / Sif Recordings
Udgivelse D. 17.01.2020
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Den svenske sanger og sangskriver Oscar Danielson er en del af det svenske brand, der betegnes som visepop. En genre, der synes forbeholdt vores svenske naboer, og en genre, de til stadighed dyrker og videreudvikler. Og svensk visepop har også fat i det danske publikum, som har taget Lisa Ekdahl til sig og er rigtig glade for Bo Kaspers Orkesters, der også er rundet af denne udgave af svensk melankoli.

Oscar Danielsen er intet ubeskrevet blad på denne front, og Det här kan bli året som jag faller er hans syvende album. Og et album, der flot iscenesætter hans ligefremme musikalitet, hvor den organiske visepop har krop og fylde, mens han synger henførende og lettere fortabt i sine små snurrige tekster om livets små skridt, som har det med at fylde dagen ud.

Han fløjter helt ubekymret på titelsangen, der sætter en glad og optimistisk tone i en sang om at leve i nuet, fordi det her kan være det sidste, du gør. Det er også en liflig melodi, der underbygger den ubekymrede tone. Men Oscar Danielson tager visetraditionen alvorligt, og han synger derfor gerne om den besværlige kærlighed og ensomhed, som på den americanainspirede ”Jag kommer träffa nån ikväll”, der venligt bumper af sted i sin søgen efter nogen, som elsker dig.

Melodisk er det ofte så uhyre enkelt, at det burde tendere det kedsommelige, men hos Oscar Danielson folder det enkle sig roligt ud i sine små musikalske finesser, der er båret af uprætentiøse og stærke melodier. Ja, det er såmænd bare den svenske visepop, der her viser tænder i form af et underfundigt og drilsk smil.

Men Det här kan bli året som jag faller vil også gerne spille lidt op til bal et sted ude i en svensk lade, og der skal faktisk ikke meget til, før sangene spræller livligt. For når Oscar Danielson sætter tempoet op, kommer der helt naturligt liv i kludene, og man nynner uvilkårligt med i den smittende ”Ett rimligt sätt”, hvor saxofon og kor er med til, at der bliver spillet pop til dans. Og der går nærmest brasiliansk i den melodisk skarpe ”Är det ingen annan som är rädd?”, som handler om noget så nærværende som det skræmmende i at gå på arbejde og gøre det samme dag efter dag.

Oscar Danielson kommer vidt omkring i sine meget nærværende sange om livets gang, og det samme kan siges om hans fermt drejede melodier, som er med til at gøre svensk visepop spræl-levende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA