x
En smuk symfonisk aften i Huss’ selskab

Søren Huss og Copenhagen Phil, Konservatoriets Koncertsal, København

En smuk symfonisk aften i Huss’ selskab

Anmeldt af Rasmus Hans Jensen | GAFFA

Søren Huss bryder igennem i 2002 med Saybia og albummet The Second You Sleep, som sparker døren ind til det brede publikum med singler som ”The Day After Tomorrow” og den mest hjerteskærende popsang hørt i Danmark, ”The Second You Sleep”. En sang, som alle går og synger med på den sommer i 2002 og kickstarter Saybias karriere, som slutter i 2016 med en lang pause undervejs.

Andet kapitel af Huss’ musikalske karriere starter i 2010 efter sorgperioden og viser Huss’ stadig eminente sangskrivertalent, men nu med et mere afdæmpet, melankolsk, ensomt islæt, som tilmed bliver endnu mere nærværende ved, at han nu synger på modersmålet.

Koncerten i Store Vega, efter han udgiver debutalbummet Troen & Ingen, står skarpt som en yderst smuk oplevelse og viser en transformation fra indierockdreng til voksen troubadour. Et album, som GAFFA sidste år desuden kårede som det syvende bedste album i det forgange årti. Efterfølgende udgiver Huss tre album, som oftere læner sig op ad visetraditionen end poptraditionen, som netop gjorde Troen & Ingen så folkelig, på trods af albummets mørke stemning.

Overdådigt spillested

Det er altså en erfaren herre, som denne torsdag aften træder ind på scenen i Konservatoriets Koncertsal i DR's gamle Radiohus på Frederiksberg klokken lidt over 18 til den første af fire næsten udsolgte koncerter. Søren Huss er blevet inviteret til at spille af Copenhagen Phil i 60 Minutes-formatet. Et overdådigt spillested, som emmer af kultur, historie og musik indrammet i arkitekt Vilhelm Lauritzens funktionalistiske byggestil af birk og teak og oksehudsbeklædte stolesæder fra 1945. Det klassiske orkester Copenhagen Phil er lige så historisk og velrenommeret, da de allerede i 1843 begyndte ved at spille i Tivoli.

De historiske og musikalske rammer er derfor i orden denne aften, og det er en ydmyg og benovet Huss, som byder velkommen. Stemningen i salen er forventningsfuld og sitrende af spænding. Huss har valgt at spille sit nyeste album, Sort og hvid til evig tid fra 2019 i sin fulde længde og efterfølgende krydre koncerten med fem sange fra bagkataloget.

Klassisk og rytmisk fusion = musikalsk hypnose

Formatet er skabt for at fusionere den rytmiske og klassiske musik og udfordre og spænde rammerne for musikalske oplevelser. Det sker allerede ved første nummer ”En smeltet kaktus i en vestvendt vindueskarm”, hvor vi får hele det klassiske spektrum at høre og føle. Det er en fryd at høre, hvordan stilarterne smelter sammen. En organisk følelse tager over, og specielt de klassiske instrumenter skinner igennem.

Det bliver tydeligere og mere frydefuldt for hver sang, første del af koncerten byder på; de ekstra lag, som lægges oven på de velkendte Søren Huss-sange, løfter virkelig sangene op i et højere luftlag. Et luftlag, som kun den klassiske musik formår. Den gode start fortsætter de første fire sange, hvor jeg er speciel vild med ”Entreprenør”, og hvor jeg i nogle momenter føler mig hensat til et Hans Zimmer-soundtrack, især da sangens crescendo indtræffer, og en musikalsk hypnose tager over.

Efter den lyse og harmoniske ”Romantikerens kile” vågner jeg desværre op ved ”Blændværk”, som er smukt udført, men for afdæmpet. Specielt nu, hvor jeg ved, hvad Copenhagen Phil kan præstere. De sidste sange fra Sort og hvid til evig tid kører desværre i samme rille, og selvom der ikke er en finger at sætte sangskrivningsmæssigt, og sangene løfter sig ved den klassiske instrumentering, må jeg indrømme, at jeg sidder og ser frem til de fem ekstranumre.

Hypnosen udebliver

Et sæt, som lægger ud med ”Et helt almindeligt liv” fra 2017's Midtlivsvisen og smukt bliver introduceret ved Huss’ fortælling om, hvor taknemmelig han er ved at have et ståsted, hvor han står midt mellem to generationer i form af sine forældre og sin datter og prøver at nyde livet så meget som muligt. Koncerten bærer hele vejen igennem præg af en taknemlighed og ydmyghed fra Huss' side, som lægger et livsbekræftende slør over koncerten og skaber en mellemmenneskelig følelse blandt publikum og scene.

Efter den lidt matte udnyttelse af Copenhagen Phil under sidste del af Sort og hvid til evig tid forventer jeg nogle mere bombastiske numre i sidste del af koncerten, hvor ”Et helt almindelig liv” altså lægger godt ud. De følgende numre får dog ikke skabt den musikalske hypnose fra ”Entreprenør”, men det laver ”Et hav af udstrakte hænder” eftertrykkeligt om på. En sang, som sætter en tyk streg under sangens popularitet og ikke mindst, hvordan et klassisk orkester lyder, når der er fuld smæk på energien fra den rytmiske sektion. En sektion, som gør det upåklageligt under hele koncerten.

Musikalsk højt niveau, men med for mange stillestående momenter

Det er en skam, at der ikke bliver spillet flere ”højrøstede” numre, for det er som om, at mange af sangene næsten passer for godt til den klassiske instrumentering, og derved udebliver den wow-oplevelse, som netop sker, når rytmisk og klassisk musik fusionerer. 

Det er en nydelse at sidde og observere de mere end 40 musikere, som udfylder scenen; hvordan hver enkel har sin funktion i det store maskinelle samspil, hvor hvert tandhjul er betydningsfuld, og koncentrationen lyser ud af de rytmiske musikere, som til en afveksling pludselig kun er en brik i den store symfoni.

En smuk aften på mange måder, hvor atmosfæren i salen er god, og både Huss og publikum vil hinanden fra start til slut. Desværre er der nogle for stillestående momenter, som isoleret set er smukke og oplevelsesværdige, men i aftenens kontekst – rammerne og den korte eksekvering – fylder for meget.

Jeg ville have ønsket, at Troen & Ingen var blevet fremført i stedet.

Sætliste:

  1. ”En smeltet kaktus i en vestvendt vindueskarm”
  2. ”Postkort”
  3. ”Entreprenør”
  4. ”Romantikerens kile”
  5. ”Blændværk”
  6. ”Vekseleren”
  7. ”Sort og hvid til evig tid”
  8. ”Fra støvfang til rod”
  9. ”Et helt almindeligt liv”
  10. ”Achilles”
  11. ”Under tiden”
  12. ”Et hav af udstrakte hænder”
  13. ”Mig og mine tanker”

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA