x
Joe Henry: The Gospel According To Water

Joe Henry
The Gospel According To Water

Prisvindende sangskriver kigger tilbage på sin livsbane med alvor

GAFFA

Album / Ear Music
Udgivelse D. 15.11.2019
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det starter og slutter med en et sæt foldede hænder. Videoen til ”In Time for Tomorrow” hentet fra Joe Henrys 16. album zoomer langsomt ind på kunstneren selv efter at have filmet forbi en akustisk guitar og en stråhat. Mens han sidder med sin akustiske guitar, tvivlende og uden rigtigt at komme i gang med spilleriet vendes kameraet direkte mod Henrys ansigt, der på en gang er undrende og med ordene ”I came here for the funeral of our sorrow/The last in line, but in time for tomorrow” rammer en mørk smertefuld tone.

Ingen tvivl om, at Joe Henry er rystet over sin egen livsbanes kurs. Den har fået en mørk skygge kastet over sig. I 2018 fik Joe Henry diagnosen prostatacancer på et alarmerende stadie. Heldigvis kom han i en behandling, som virkede, og på nuværende tidspunkt er prognoserne for helbredelse rigtige gode. Musikken var på det tidspunkt skrinlagt. Men på sygelejet begyndte sangene pludselig at pible frem, og herfra var det med at få samling på det, som egentligt blev undfanget som en række skitser. Som prisvindende producer for bl.a. Elvis Costello, Bonnie Raitt og Solomon Burke ved Henry om nogen, hvordan instrumenteringen skal doseres, og det gør han i små nænsomme drys på The Gospel According to Water.

Det adstadige tempo i sangene kræver tid, før de folder sig ud. Det er ikke et album, som råber højt. Sangene kan tolkes på flere måder, som lys og mørke. Men den direkte og dystre stemning er ikke til at tage fejl af. ”Famine Walk” er som en mørk gospel, hvor piano og skærende akustiske guitarstrofer tegner et billede af en sangskriver, der kigger tilbage på sit liv og håber på bedre tider. Lyset får lov til at kigge ind på ”Mule”, der danser hen over gulvet som en ballerina indhyllet i nogle stilsikre toner fra en livlig klarinet, mens den jazz-agtige hymne ”Gates Of Prayer Cemetery” med fortryllende saxstrofer kalder på ånderne, der måtte være efter livet: ”It says the dead in here don’t stay very long”.

Joe Henry mestrer det pastorale og den nedbarberede tone på The Gospel According to Water, så det er en fryd. Alvoren bruges som afsæt, hvor der er plads til det spirituelle og ikke mindst dødeligheden. Det gør sangene langtidsholdbare, men giver også plads til en undren, især fordi skrøbeligheden er en del af vores eksistens. Dette er en hyldest til livet og det, som var.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA