x
Meghan Trainor: Treat Myself

Meghan Trainor
Treat Myself

Lidt ligegyldigt nik til nullerpoppen

GAFFA

Album / Epic
Udgivelse D. 31.01.2020
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Andensingle og albumåbner ”Wave” fra Meghan Trainors tredje album Treat Myself er en helt udmærket elektropopskæring, om end en smule anonym. Præcis ligesom Meghan Trainor: En sød, lidt basic amerikansk pige, som er god til at skrive popsange, og som stadig virker overvældet over, at hun rent faktisk klarede sig gennem nåleøjet og nu er en af de helt store popsangerinder. Du ved. Typen, som sikkert gik lidt for meget op i prom og Sweet 16 og den slags.

”Nice to Meet Ya” featuring Nicki Minaj har Trainors DNA all over. Ret ligegyldige tekster og et fint og lidt nuller-agtigt, hult klingende beat, som taler en smule til laveste fællesnævner. Trainors personlige idoler er blandt andre Britney Spears og Backstreet Boys, og hun må således kategoriseres som værende en vaskeægte Millennial, som bare godt kan lide et okay beat og noget, man kan danse til. Og det er så den slags musik, hun laver. Og det er vel egentlig også fint nok.

Trainor skriver selv sine tekster, hvilket hun skal have cadeau for. Unge kvinder, der selv kan, juhu! Flere af dem, tak. Og genremæssigt er Trainor faktisk heller ikke helt dum, for hun er ikke bange for at lege lidt med de musikalske udtryk. Nogle gange bliver det dog lige lidt for kikset. Som på ”Funk”, som bare er håbløst uddateret, når den 26-årige sangerinde roder sig ud i en Bruno Mars-esque funklyd – blandet med den hule nuller-lyd. Puha, det er altså ikke godt. Også den Little Mix-lydende ”Ewil Twin” er jævnt forfærdelig. Så er Trainor bedre, når hun går over i det mere elektropoppede. Især slutningen på ”Babygirl” fungerer rigtig fint med tung dub. I en helt anden boldgade ligger den countrypoppede ”Workin’ On It”, som sgu også fungerer rigtig fint. Og så er ”Another Opinion” svært opløftende, på trods af den enerverende og allestedsnærværende ukulele, som man heller ikke kan komme uden om uden for X Factors audition-lokaler.

Meghan Trainor falder til tider lidt for dybt i AutoTune-synth-galore-hullet. Skæringer som ”Ashes” og ”Lie to Me” er håbløst uvedkommende og ligegyldige – og et perfekt eksempel på, at popalbum oftest gerne måtte blive kortet ned fra 15-16 skæringer til 10-12 stykker.

Jeg er generelt ikke den store tilhænger af begrebet guilty pleasure. Men hvis jeg skulle have en, er det nok Trainors større hit, som ”All About That Bass” og (jep, jeg indrømmer det) ”Marvin Gaye” featuring Charlie Puth. Og den slags kiksede, men ørehænger/tæveindbydende pophits mangler altså på Treat Myself. Måske med undtagelse af AJ Mitchell-duetten ”After You”. Trainor har dog ramt ned i halvfemser/nullerlyden, som er tilbage for fulde gardiner. Og denne BSB-elskende elder Millennial er lidt glad. Derfor lander vi på middelkarakter i denne omgang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA