x
Britisk poprock i særklasse

Keane, Store Vega, København

Britisk poprock i særklasse

Anmeldt af Susan Hansen | GAFFA

Når et band har eksisteret så længe som britiske Keane, er det ikke så underligt, at den musikalske karriere ofte formår at virke som en autentisk afspejling af medgang såvel som modgang. Det er naturligt, at det viser sig i deres musik, og som fan eller tilskuer er det lige så nemt at forholde sig til dem som mennesker som musikere. 

Gruppens tekster forbliver meningsfulde, sangene og melodierne er fulde af storhed og ekstrem melodisk ekspertise. Den populære kombination kommer endnu en gang bandet til gode på en søndag aften, hvor luften er ladet med empati, nærvær og følelsomhed. Hvor forsanger og frontmand Tom Chaplin befinder sig i den fineste form med en stemme, der sprudler, lyder klokkeklar og i balance.

Selvom sætlisten er fokuseret omkring det seneste album Cause and Effect, er den også designet til at tilgodese et bredere udvalg af fans. I det udsolgte Store Vega er publikum fulde af adrenalin, spænding og forventning. Keanes fans kommer ikke til at gå ikke skuffede herfra, og baseret på tidligere koncert-begivenheder har bandet som grundregel en tendens til at overgå sig selv gang på gang.

Da de går på scenen, bliver de modtaget med en gigantisk hujen fra publikum, som hurtigt derefter forholder sig musestille, de er godt klar over intentionen om at starte med “You’re Not Home”. Der er stille, stemningen er allerede super-intim, og Tom Chaplin bygger nummeret op gradvist i intensitet og volumen.

“Denmark is the happiest country on Earth”, driller Chaplin, alle griner, og han fortsætter lidt, taler om uvisheden omkring Brexit. Han beder alle om at nyde oplevelsen i aften, noget som han ikke behøver at sige to gange. Alle er ganske enkelt ellevilde og fulde af begejstring, og det kan både ses og høres fra alle sider af salen. “Day Will Come” og “Nothing In My Way” følger.

Chaplin placerer et dansk flag på mikrofonstativet. Evnen til at begejstre fejler ikke noget. Det er oplagt at give et par stille numre i form af den rene, klarsynede “We Might As Well Be Strangers” og “Love Too Much” med det mere galoperende tempo. Det giver mening at fortsætte med nogle hurtigere sange såsom den dynamiske “Bend and Break” og den Doves-lydende “You Are Young”. 

“Why are Keane back?” spørger forsangeren. Svaret er komplekst, der er jo mere end én grund, men den vigtigste er venskabet mellem medlemmerne i bandet. Den mere melankolske og sørgelige keyboard “Strange Room” følger. Chaplin spiller også keyboard på “A Bad Dream”. En sang ledsaget af et markant lys-design, der skifter mellem rødt og grønt med hyppighed og præcision. 

Op til flere gange står det soleklart, hvor rørt gruppens frontmand er over publikums reaktion, og mega-hittet “Everybody’s Changing” repræsenterer et fint øjeblik, hvor hver enkelt person i salen skråler fuld af stemme og mod, lidt ligesom et rock-kor. Det er medrivende som bare pokker, og Chaplin har publikum i sin hule hånd, det er der ingen tvivl om. Med sit naturlige sangtalent og enorme engagement demonstrerer han, hvordan et fint crescendo som på “Bedshaped” kan skabes. Det er både enestående og beundringsværdigt. 

Endnu en gang har Keane vist København, at de er blandt de bedste poprockgrupper fra deres generation, og denne gang har oplevelsen været endnu mere intens, oprigtig og medrivende end tidligere. Det er helt sikkert noget særligt at opleve bands, der er i stand til at levere oplevelser i den klasse. 

Sætliste 

You’re Not Home

Day will Come

Nothing in My Way 

Spiralling 

We Might As Well Be Strangers 

Love too Much

Bend and Break

You Are Young 

Strange Room

Disconnected

The Way I feel 

She Has No Time

Phases 

Everybody’s Changing 

Is It Any Wonder 

Try Again

A Bad Dream 

Silenced By the Night

This Is the Last Time 

Bedshaped

Somewhere Only We Know 

Ekstra 

In Your Own Time

Crystal Ball 

Sovereign Light Cafe 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA