x
Jonas Schou: På Forhånd Undskyld

Jonas Schou
På Forhånd Undskyld

Melankolsk sangskriver synger sig helt tæt på

GAFFA

Album / Eget selskab
Udgivelse D. 31.01.2020
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Sanger og sangskriver Jonas Schou tager ingen chancer og undskylder for det hele på forhånd. Og nogen humørperle er han da heller ikke, men en sanger med en udtryksfuld vokal, som er tæt på at snøfte sig igennem melankolske popsange. Men Jonas Schou redder den dog hjem på overbevisningen og den let naive tilgang til sangskrivningen. Han lyder nemlig overordentlig ærlig, når han elsker dig i ”24 timer”, hvor det med kærligheden engang var mere enkelt og altså blevet en tand mere kompliceret i en alder af 39 år.

Jonas Schou er derfor ikke en årsunge, men stadig et nyere navn som solist, der udgav sit debutalbum i 2015. På forhånd undskyld er opfølgeren, og her insisterer han fortsat på at være helt tæt på. Så der er ingen flugtveje for lytteren, der må stå last og brast med den langt fra jubeloptimistiske sanger.

Det er gedigent og radiovenligt i nævnte ”24 timer”, og Jonas Schou kan minde lidt om en nordjysk fætter til Rasmus Walter, når han åbner for sluserne. Og der er lagt et større tryk på i forhold til debutalbummet med fyldige strygerarrangementer. Det giver en flot effekt til ”Vand under brændte broer”, der viser Jonas Schou som en fin ballademager. Det er også virkningsfuldt i den mere prunkløse rocksang ”7. himmel”, som igen drejer sig om tosomhedens forviklinger. Han har det i det hele taget svært med kærligheden på albummets sange. Men de ganske dominerende strygerarrangementer er ikke altid til gavn for de indfølte sange, der for let tenderer det svulstige.

På det musikalske hold har Jonas Schou allieret sig med en række stærke kræfter, der blandt andet tæller guitarist Rune Kjeldsen og tangent-troldmanden Palle Hjorth fra Peter Sommers Tiggerne, der også klarer også produktionen. Og ingen tvivl om at Jonas Schou i kompositionerne gerne så sig i nærheden af Peter Sommers store melodiske kappe, men her er endnu et godt stykke vej at gå for den mere uprøvede sangskriver.

Jonas Schou rammer på ingen måde helt ved siden af. Det bliver blot lidt for banalt undervejs. Men mørket rammer endeligt rent i den smukke ”Sort, men smukt farvel”, hvor der er skruet ned for effekterne, og bliver spillet og sunget mere direkte. Her falder det i hak for Jonas Schou.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA