x
Highasakite: The Bare Romantics

Highasakite
The Bare Romantics

Norske indiemestre misser hjertekulen med en millimeter

GAFFA

Album / Propeller Recordings
Udgivelse D. 07.02.2020
Anmeldt af
Nanna Frank

For blot et år siden udgav norske Highasakite deres anmelderroste Uranium Heart. Heldigvis for os er duoen forblevet tro mod deres arbejdsomme DNA og har allerede nu udgivet endnu et – The Bare Romantics. Part 1 så dagens lys i oktober 2019, og nu har vi så endelig fået lov til at møde Part 2 af dette prægtige album.

”Can I Be Forgiven” åbner det korte album på blot otte sange med masser af plads til forsanger Ingrid Håviks særegne, inderlige vokal. Som den typiske Highasakite-sang, den er, bygges nummeret langsomt op til et storladent elektronisk lydbillede. Det er en stærk åbner, hvor indiepoppens mestre formår at tvinge sin lytter til at opgive at foretage sig andet end at lytte efter. Som om man nærmest kan mærke den kolde nordenvind mod ens kinder, hvis man lukker øjnene og blot giver sig hen.

Præcis på samme måde gør tredje nummer ”Just A Small Quake” det med sin fortælling om at være forladt, såret og have ondt helt derinde, hvor kun ægte kærlighed gør. Sidste nummer på første del ”Too Much To Handle” får lov til at bygge bro til anden del af albummet med fintunede vokalsamples, som stille og roligt flyder oven i hinanden sidst i nummeret. Det er smukt, simpelt og virkelig stærkt.

Highasakite har, siden de brød igennem den kommercielle lydmur med albummet Silent Treatment i 2014, endnu ikke formået at lave en dårlig plade. Deres lyd er så strømlinet og indbydende, og på The Bare Romantics er både inderligheden og eftertænksomheden intakt. Samtidig passer de to dele af albummet så fint sammen. Hvor første del er mere trist og kredser om en afslutning, formår anden del af virke mere opløftende.

Titelnummeret ”The Bare Romantics” bevæger sig langsomt frem i en sikker melodi med sin synthprægede intro, elguitar og marcherende trommer. ”Under the Sun” bygger derefter et lydbillede op, som næsten kun kan komme til sin ret under kirkens hvælvede loft, mens bønnen ”Say it isn’t that hard” messer i omkvædet. En bøn, der smukt bliver besvaret på nummeret lige derefter "All For Love", hvor Håvik netop beroliger os med ordene "It's not that hard." For til sidst at lukke hele albummet af med den guitarbårne ”Never Been Less Loved”, der på trods af sin titel føles som et af de mest opløftende sange på albummet.

De små perler på The Bare Romantics vokser sig desværre aldrig helt store, og derfor mangler albummet den slags sange, som borer sig helt ind i hjertekulen, hvor de kan og bør gemmes til den dag, hvor hjertesorgen rammer. De otte sange er alle smukke i hver sin enkelhed og står endog stærke, men med den inderlighed, Ingrid Håvik og Trond Bersu sætter for dagen, bør sangene bare give mere genklang i ens indre. På samme måde som ”Lover, Where Do You Live?” fra 2014 gjorde og stadig gør det.

Der er dog ingen tvivl om, at hvis man i forvejen har kastet sin kærlighed til Highasakite, så vil albummet så absolut ikke skuffe. De er tro mod sig selv, mod musikken og mod kærligheden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA