Det kan være en fest at fortabe sig i gamle minder

Malurt, Store Vega, København

Det kan være en fest at fortabe sig i gamle minder

Anmeldt af Katja Sidenius | GAFFA

Selvom det er over fire årtier siden, rockbandet Malurt blev dannet, så er drengene langt fra blevet glemt. Da vokalisten Michael Falch annoncerede 2020-turnéen sidste vinter, kunne fansene ikke få hænderne ned. Endelig var det blevet tid til at spille yndlingsnumrene på repeat, mens man spændt stod klar til at få billetter til forårsfesten. De hurtige var heldigst, for åbningskoncerten i Store Vega blev udsolgt på blot nogle få minutter.

Sidst bandet rejste Danmark rundt var tilbage i 2005 i anledning af 25-årsdagen af debutalbummet Kold Krig. I år bliver der tilsvarende fejret jubilæum – denne gang hele 40 år og med en lidt anden konstellation, nemlig med medlemmerne, som indspillede Black Out-albummet i 1982: Michael Falch som vokalist og guitarist, Christian Arendt som guitarist, Peter Mors som trommeslager, Dia Nielsen som bassist og Pete Repete på keyboard.

Stemningen i Store Vega er sprød og svedig. Salen summer af minder, luften dufter af spænding, og blandt publikum ser man ikke andet end smil og svajende hoveder. Gulvet er propfyldt, men stemningen er helt i top. De fleste fans har været med fra starten – det kan man tydeligt se og mærke – både på energiniveauet og på evnen til at kunne synge med til hver sang. Rocklegenderne lægger ud med ”Tilbage til Byen” – en særdeles passende titel for at markere aftens anledning. Det er svært at få øje på nogen, som ikke skråler og hopper, som havde de ventet på 80’er pop i, ja - 40 år. Starten sætter dagsordenen for resten af aftenen: medrivende omkvæd, rytmiske klapsalver, sensationelle soloer og nostalgiske melodier.

”Hvor er det dejligt, I vil med os på dette eventyr,” brøler Falch – og man er ikke et sekund i tvivl om, at det kommer direkte fra hjertet. Det føles som et vaskeægte eventyr – ikke blot at se Malurt samlet på scenen igen, men også at overvære en sal fyldt med entusiaster, som har fulgt med siden 1977. Kombinationen af Falchs uimodståelige vokal, musikernes synergi og charmerende interaktion med publikum samt blandingen af rå rock og 80’er-pop skaber en fest uden lige.

Der bliver givet plads til både soloer og samspil gennem hele koncerten. ”Sort Søndag” starter med en smuk keyboardpassage, ”Vindueskigger” forkæler med en duet mellem Mors og Pete Repete, mens Arendt får lov til at blære sig med sine guitarfærdigheder hist og pist.

Sangene svinger fra sjælfulde ballader som ”Som et Lyn” til dansehits som ”Mød Mig i Mørket” og rockklassikere som ”Spøgelser”. Bandet bevæger sig elegant mellem genrene, og man mærker et stort musikalsk talent. Dynamikken på scenen fungerer og det livslange samarbejde skinner igennem præstationen.

Ud fra sangenes energi og tekster, kan man sanse den progressive tankegang, der prægede Malurts ungdom. Men når de står på scenen i dag, efter alle de år, så virker beskeden mere enkel: livet er en fest, som skal nydes, mens der stadig er tid. 80’ernes melodramatiske dommedagsprofetier om computermennesket er måske slet ikke så slemme, som de så ud til at være engang.

Én af aftens sidste sange er selvfølgelig ”Superlove”, som fortryller hele Vega. Alle danser, som var det for sidste gang: fotografen, lydmændene, bartenderne… Magien topper, når bandmedlemmerne forlader scenen og overlader publikum til at synge videre med hele sjælen. Traditionen tro slutter eventyret med ”Vi Ses Igen”, som dog bærer en anden klang, når den bliver sunget på Malurts allersidste turné. Tak for i aften.

Spoiler alert! – sætliste følger nedenfor!

 

Sætliste:

1. Tilbage til byen

2. CPR

3. Sidste station

4. Black-Out/Ta'r til Tokyo

5. Stormsoldater

6. Sort søndag

7. Som et lyn

8. Hjerte af is

9. Mød mig i mørket

10. Vindueskigger

11. Spøgelser

12. Neonsolen

13. Kys mig, før jeg bli'r cool

14. Gå under jorden

15. Når natten falder på

16. Den eneste i verden

17. Kold krig

18. Lev stærkt

19. Tour de force

20. Superlove

Ekstra: 

21. De vildeste fugle

22. Hey Hey, My My (Into the Black) (Neil Young-cover)

23. Vi ses igen 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA