x
Emma Hørlyck: Fra en drømmer til en anden

Emma Hørlyck
Fra en drømmer til en anden

Klædelig, men småkedelig singer-songwriter-debut

GAFFA

Album / Eget selskab
Udgivelse D. 21.02.2020
Anmeldt af
Andrea Washuus Bundgaard

Allerede inden sin første singleudgivelse samlede Emma Hørlyck på gode titler til det spæde musiker-cv. Som den første i landet blev hun optaget på MGK Sangskrivning, hvorefter hun vandt to større festivalkoncerter for sin optræden på Aftryk Festival. Så modtog hun Engelsholm Højskole-legatet af Mads Langer og Engelsholm og er senest blevet anbefalet af KarriereKanonen – og nu også albumaktuel med Fra en drømmer til en anden, der følges op af en Danmarksturné senere på året.

Fra første anslag i åbningsnummeret ”Jeg er ikke dig”, står det klart, at Hørlyck tilhører generationen, der er vokset op med Marie Key og Sys Bjerre. Ment i god forstand: der er masser af karakter at øjne i de milde strofer af dansksproget poesi, som samtidig viser skyggen af en stærk kvinde, bepakket med ord og meninger, der rækker ud over den traditionelle kærlighedshymne. Klangen er blød og bøjelig og passer til de relativt små vokalarrangementer, der bærer det samlede udtryk.

Men alligevel er det som om, der mangler noget. For sangene bliver en smule kedelige i deres pæne forudsigelighed, på trods af de mange fine elementer på vejen. Af samme grund fremstår ”Klar scene” og ”CV” som albummets stærkeste kandidater, med en legende føling og buldrende energi, der tager den pæne pige i hånden og nysgerrigt løber mod ukendt land. Her byder også ”Lad dem høre, som har øre” på noget særlig rigt, selvom den genremæssigt lader sig forvirre af eget forsøg på at nærme sig en tættere trap-inspireret produktion (taget de resterende numre i betragtning).

Emma er produktet af en skolet musikpige, der tydeligt ånder for musikken, men som med fordel bør indsamle sin musikalske integritet andetsteds end bag de lukkede institutionsdøre. Det fine, polerede udtryk og den fjerlette stemme kan hos nogle synes yderst raffineret, mens det for andre falder en smule til jorden. Og desværre placerer Hørlyck sig (for nu) i kategori to. En ærgrelse, der dog blot bygger på, at potentialet er stort. Albummet er derfor ikke et helstøbt mesterværk, der kun med ekstremt held kan toppes med tiden, men snarere første skridt på vejen mod noget, der kunne blive rigtig godt. For selvom der er taget en hel del klædelige kunstneriske valg, så er følelsen, jeg står tilbage med en smule tom og ”nåh ja”-agtig.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA