x
The Baby Zebras: Parents

The Baby Zebras
Parents

Dybt originalt dansk/norsk samarbejde

GAFFA

Album / Foyn Records
Udgivelse D. 31.01.2020
Anmeldt af
Ivan Rod

Den norske sangerinde Live Foyn Friis, som næsten kan betegnes som dansker (hun er uddannet og bor til dels i Danmark) er en vidtfavnende kunstner med mange forskellige projekter, som har det til fælles, at hun løfter dem og – uden at gøre stads af sig selv – fører dem til dørs.

Af uvisse grunde har hun nu involveret sig i endnu et projekt, The Baby Zebras – en musikalsk legestue, som i øvrigt involverer Henrik Marstal (bas, cello, ambient noise, marxophone, vokal), Spejderrobot (synths, beats, soundscapes) og i et vist omfang Emil de Waal (trommer).

Sammen har de tre + en skabt noget nyt, ikke bare et nyt orkester, men også et nyt musikalsk udtryk, der rummer elementer af vokalbaseret kammerjazz, electronica og rock. Centralt i lydbilledet står Live Foyn Friis med sin på én gang sensitivt skrøbelige og sindssygt stærke vokal, som gør det ene halsbrækkende krumspring efter det andet. Men næsten lige så centralt i lydbilledet står elektroniske virkemidler, strenge og trommer – instrumenter, der tilsammen er med til at drive sangerinden ud i yderpositioner. Instrumenterne byder på montone basgange, tilbagelænet strygeri og stramme beats foruden lyde af alt fra det helt enkle til det helt industrielle.

Tilsammen fremstår vokalen og instrumenterne/lydene som et originalt miks af stilarter, temperamenter og identiteter. Og dét er fedt! Fascinerende!

The Baby Zebras har på sæt og vis udviklet en ”ny genre”, som nok rummer stilistiske referencer til doo-wop, dreampop, kammerjazz, funk og ambient noise, men som ikke desto mindre fremstår som original. The Baby Zebras beviser således, at man med et åbent sind, erfaringer og gode intentioner stadig kan erobre uudforsket land.

Bedste nummer, synes jeg, er single-forløberen, ”It All Begins With One”. Det nummer er både enkelt og gådefuldt og et godt eksempel på, hvad de vidt forskellige bandmedlemmer kan skabe i hinandens selskab. Det afsluttende titelnummer, ”Parents”, er næsten er værk i sig selv – en suite af ambient noise tilsat en næsten sakral vokal.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA