x
Kirstine Birk: Words of Glass

Kirstine Birk
Words of Glass

Pænt, dansk miks af country, folk og americana

GAFFA

Album / Gateway Music
Udgivelse D. 21.02.2020
Anmeldt af
Ivan Rod

Den aaarhusianske singer-songwriter Kirstine Birk debuterede med albummet On A Day Like This i 2006; udsendte opfølgeren, Patience, i 2013; og udsender nu sit tredje album, Words of Glass, med 12 sange fra grænselandet mellem country, folk og americana.

Fælles for de 12 sange er, at de fremstår transparente, personlige og på én gang stærke og sårbare. De tager tekstuelt afsæt i egne oplevelser af stort og småt; er skrevet bl.a. i Nashville i selskab med andre sangskrivere (danske og amerikanske) og afspejler i vidt omfang den fortælleteknik, der kendetegner amerikansk sangskrivning indenfor nævnte genrer.

I titelsangen, ”Words of Glass”, synger Kirstine Birk f.eks. om, hvor fine og skrøbelige og samtidig barske og afslørende ord kan være. I ”Vibe of the City” betragter hun som dagdrømmer forbipasserende. Og i ”The Sofa” mindes hun sin families samlingssted i 1970’erne – stunder i den brune hjørnesofa.

Teksterne har i alle tilfælde en eftertænksom, lettere melankolsk tone, men sangene fremføres også med et vist overskud og en instrumental, melodisk lethed – både i kraft af kompositionerne og i kraft af forløsningens karakter og produktionen.

Kirstine Birk synger og spiller selv klaver, men nok så væsentligt: Hun akkompagneres bl.a. af den aarhusianske Vestbo Trio, som ud over guitaristen Michael Vestbo består af bassisten Jesper Smalbro og trommeslageren Eddi Jarl. Og det samarbejde fungerer åbenlyst, for sammenspillet fremstår som organisk, naturligt.

Musikken står ikke i vejen for teksterne, som er og bliver albummets bærende element. Tværtimod løfter musikken i perioder teksterne op i et mere aflæseligt luftlag. Kirstine Birks sange og musik betjener sig således af metoden: Show it, don’t (just) tell it! Musikken afspejler teksternes emotioner og betydninger. Og dét er ære værd.

Samtidig må jeg dog sige, at jeg finder det samlede udtryk lidt for poleret og let. Jeg skal koncentrere mig for at fastholde opmærksomheden. Måske fordi sangene og musikken ikke forekommer mig at være båret af en påtrængende nødvendighed. Måske fordi forløsningen er for tilstræbt pæn.

Bedst fungerer efter min mening nogle af de numre, som Kirstine Birk har skrevet sammen med rutinerede Helle Hansen – for de har mere kant og karakter. Det er numrene ”The Sofa”, ”Our Waltz” og ”Dragonfly Tattoo”.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA