x
Magisk, forførende og perfekt multimedieshow

Moon Duo, Pumpehuset, København

Magisk, forførende og perfekt multimedieshow

Anmeldt af Ulrich Lauridsen | GAFFA

Når aftenens mindst gode nummer er en 15 minutter lang og fantastisk cover-version af Alan Vega-nummeret "Jukebox Babe", så ved man, at man har været vidne til noget stort.

Moon Duo leverede søndag aften en magisk koncert, der både var stram og perfekt samtidig med at være forførende og nærmest transcendental fra start til slut.

Sidste efterår udsendte californiske Moon Duo albummet Stars Are the Light, og herpå kunne man høre gruppens nye lyd. En lyd, der er mindre kras og rå end tidligere og hvor især rytmesporet har ændret karakter til en mere luftig og næsten dansabel stil.

Således var det med nogen spænding, undertegnede troppede op til en endnu en koncert med den dynamiske trio (ja, de er tre, når de spiller koncerter), for hvordan kombinerer man to så ret forskellige udtryk live?

Hvis det der kun findes ét svar på dette, så svarede Moon Duo fuldstændigt rigtigt. Vi fik fire numre fra Stars Are the Light, og vi fik fire fra bagkataloget – og førnævnte covernummer, der var koncertens ekstranummer. Og selvom man tydeligt kunne høre forskel på de nye og de gamle, så var energien, forførelsen, repetitionen og den knastørre levering helt den samme, uanset om det var det Air-agtige åbningsnummer "Flying" fra det nye album eller kraut/syrerock-nummeret "I Been Gone" fra albummet Circles fra 2012.

Moon Duo er et psykedelisk rockband, der ikke kunne have eksisteret uden den tyske krautrock, hvor især bands som Neu! og Can er tydelige referencer. Bandets trommeslager John Jeffrey mestrer ”motorik” som de store forbilleder Jaki Liebezeit (Can), Klaus Dinger (Neu!) og Hans Lampe (La Düsseldorf), og i kombinationen med guitarist Ripley Johnson og Sanae Yamada på synths udgør de tre en lille tæt kraut-muskel, der førte det koncentrerede publikum fra ekstase til ekstase. Undertegnede havde gåsehud MELLEM numrene, hvor der i øvrigt blev afspillet fuglekvidder – et lille trick, der hjalp til med at bevare stemningen og koncentrationen.

Med otte numre på godt og vel en time kunne man måske godt tænke, at det ville være tiltrængt med små pauser, men tværtimod ønskede man sig bare mere, og at de lange numre ville fortsætte i det uendelige. Dette gjaldt i særdeleshed de ældre numre som for eksempel det 12 minutter lange "White Rose" og "Cult of Moloch" fra albummet Occult Architecture, vol 1 (2017) og "Night Beat" (2015), der med førnævnte repetitive trommespor nærmest ophævede tid og rum.

Og apropos rum! Selvom en koncerts lysshow egentlig i denne anmelders øjne ikke behøver omtale, kommer vi ikke udenom det i denne omgang: Moon Duo var under hele koncerten placeret i et nøje opmålt, firlænget lærred, der omkransede dem, mens fem projektorer bagfra kastede det psykedeliske lysshow op på det flerdimensionelle lærred, mens de samtidig skabte skygger af bandet. En helt perfekt visuel måde at underbygge trioens musik på og et perfekt match med bandets indadvendte stil og minimale verbale kontakt med publikum. Moon Duo lader deres instrumenter og projektorer tale, og sjældent har talen været så overbevisende som i går.

Sætliste:

Flying
The World and the Sun
I Been Gone
White Rose
Fever Night
Lost Heads
Night Beat
Cult of Moloch
Jukebox Babe


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA