x
Princess Nokia: Everything is Beautiful

Princess Nokia
Everything is Beautiful

Den lidt for pæne udgave

GAFFA

Album / Selvudgivet
Udgivelse D. 28.02.2020
Anmeldt af
Jens Dræby

Internettet har skabt plads til mange nuancer. Forrest i køen til det nye udtrykkelsesrum har været alle de mangfoldige identiteter og måske særligt dem, som er trætte af at skulle defineres udelukkende gennem arbejde, køn, udseende, humør etc. Det giver god mening, at Princess Nokia har frigjort sig fra sit label og med sine to nye udgivelser ønsker at være mere end bare en klart defineret rapperinde. Everything is Beautiful er den feminine og pæne udgave af Nokia, der bruger hendes begrænsede virkemidler til at skabe en fin, men ufarlig lytteoplevelse.

Det er næsten umuligt at lytte til denne version af Princess Nokia uden at have Chance The Rapper, Thierra Whack og tilbagelænet neo-soul i baghovedet, for stilen er der, bare med et mere begrænset råderum. Adam Pallin og Tony Seltzer har produceret den hittende "Sugar Honey Iced Tea", der med delikate blæsere vækker tydelige mindelser om Lizzo. Sangen står dog i ærgerlig kontrast til de andre produktioner, der er markant mere enkle og kedelige. "S.H.I.T" fungerer hovedsageligt, fordi rappen er solid og spændende, og fordi Nokia ikke forsøger at synge sig op mod den snart massive mængde af kvindelige musikere, der mestrer tre-fire discipliner i sangen, rappen, dansen og instrumenterne. 

Nokia kunne have ramt et langt større potentiale ved at tone udrykket helt op eller helt ned, som hun henholdsvis tildels gør på den spejlende udgivelse Everything Sucks og her på numre som "Heart" og "The Conclusion ". Det førstnævnte nummer på kun 1:19 har en tydelig reference til Thierra Whacks ultranaive, men besnærende tilgang til lo-fi rap, og Princess Nokias levering matcher hendes og Mac Millers, men med langt større fokus på rappen over sangen, hvilket hun også burde, fordi hendes sangstemme er umådelig træg, bl.a. på åbneren "Green Eggs & Ham".

Hun når sågar at bekræfte kritikken på albummets lukker med ordene "I don't sing well, but, fuck i'm a genius". Ligeledes er "The Conclusion" et prægtigt miks af Janelle Monáes fabulerende ArchAndroid-univers i en lettilgængelig rappet neo-soul. Seltzers produktion med fortryllende organiske instrumenter funderet i dragende guitar-akkorder står stærkt med Nokias spoken word og klassiske sang. Det er dog tydeligt, at udtrykket på sangen ligger langt fra eksempelvis "Sugar Honey Iced Tea", og pladen bliver således langtfra det veludførte koncept, den kunne have været.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA