x
Brian Fallon: Local Honey

Brian Fallon
Local Honey

Fallon finder kunstnerisk fodfæste

GAFFA

Album / Lesser Known Records
Udgivelse D. 27.03.2020
Anmeldt af
Casper Dons

Local Honey skruer Brian Fallon ned for tempoet og op for nærheden. Hvor hans to første album, Painkillers og Sleepwalkers, mere eller mindre succesfuldt har forsøgt at læne sig op ad lyden fra sangerens Jersey-rockband, The Gaslight Anthem, markerer Fallon sig på sit tredje soloalbum stilsikkert som en kunstner, der sagtens kan stå på egne ben.

Den store minimalisme

Genremæssigt ligger albummet tættere på folk eller country end på rock, og det klæder Fallon. 

De hurtige guitarriffs og travle trommer fra Fallons tidligere albums er skiftet ud med skrøbelige lydbilleder, der formår både at lyde minimalistiske og rige, så man som lytter har et hav af musikalske nuancer at dykke ned i. Ydermere formår albummet at levere otte varierede sange samtidig med, at det fremstår som en stilistisk og udtryksmæssig helhed.

Hvor man på Fallons tidligere albums har haft indtryk af, at han har sat sig for at lave numre med store armbevægelser, giver Local Honey snarere indtryk af, at man er alene med sangskriveren i et lille rum, der bare vokser og vokser. I stedet for at forsøge at klemme hele verden ned i en sang, får de små fragmenterede følelser lov til at fylde hele verden.

Fallon bruger i højere grad instrumenteringen til at underbygge hans sangskrivning, der sammen med hans vokal alle dage har været hans stærkeste side. Og det fungerer.

En tidløs nutid

Selvom Fallon altid har været en personlig sangskriver, er der alligevel noget særpræget over dette album, der gør, at man som lytter føler, at man kommer endnu tættere på sangskriveren i løbet af albummets otte numre. I sit bagkatalog med både The Gaslight Anthem og sine to foregående soloalbum har de lyriske omdrejningspunkter i høj grad været fortiden og fremtiden, men på Local Honey tager han nuet under lup.

De romantisk-drømmende Springsteen-referencer er skåret fra, hvilket skaber et mere personligt og selvsikkert udtryk midt i det skrøbelige, hvor Brian Fallon både tør og formår at stå på egne ben. Og herfra har sangskriveren en masse historier, overvejelser, og tanker, han ønsker at dele.

Albummet åbner med Fallons vemodige forsøg på at sende sin datter ud i den kolde verden på ”When You’re Ready”, og går herfra over i den terapi-inspirerede anden single ”21 Days”, der reflekterer over, hvordan man kommer videre fra en hård afsked. Lyrisk skærer Fallon på hele albummet ind til benet og serverer på den måde det næreste og ærligste album hidtil. Det kommer i høj grad til udtryk på albummets sidste nummer ”You Have Stolen My Heart”, der er en americana-inspireret kærlighedssang i 6/8-takt båret af en akustisk guitar.

Lokal honning i en uoverskuelig stor verden

Som titlen antyder er Local Honey et album om det nære og om de små ting, der får enorm betydning efterhånden, som tiden går. I løbet af albummet bliver man som lytter klogere på Fallon, fordi han ikke er bange for at bruge sig selv og reflektere over livet, som det er lige nu og her, og ikke over, hvordan det var i en nostalgisk drøm, eller hvordan det forhåbentlig bliver. Og i den proces bliver man også klogere på sig selv.

Brian Fallon har i høj grad fundet et kunstnerisk ståsted, hvor han ikke længere blot er ”forsangeren fra The Gaslight Anthem,” der forsøger at genvinde magien fra hans band uden de tre andre medlemmer. Albummets melankolske lydbilleder underbygger Fallons fortællinger, refleksioner og poesi, og han formår at skabe et album, der føles som en helhed, og ikke bare en samling af sange. På Local Honey viser Brian Fallon, at han er en kunstner i sin egen ret, og at han skal tages seriøs som solist. Her bliver det skrøbelige selvsikkert, det minimalistiske bliver stort, det personlige bliver vedkommende, og det nutidige eviggjort.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA