x
Baby Did A Bad Thing: Baby Did A Bad Thing

Baby Did A Bad Thing
Baby Did A Bad Thing

Aarhusiansk americana-debut med stort potentiale

GAFFA

Album / Rock Bottom Records
Udgivelse D. 27.03.2020
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

Americana, folk, country og roots er genrer, der emmer af traditioner, både melodisk, tekstmæssigt, og når det gælder instrumenteringen. Man behøver altså ikke forvente nyskabelser, når man sætter en plade på, der tydeligt holder sig inden for disse genremæssige rammer, men til gengæld kan man håbe på personlighed og kvalitet i sangskrivning og udførelse.

Heldigvis kan man sætte flueben ved stort set det hele hos det albumdebuterende Aarhus-band Baby Did a Bad Thing. Ja, der er mundharpe, mandolin, pedal-steel-guitar og dobro-guitar (men dog ikke banjo, der imidlertid klangligt ligger tæt på en dobro-guitar) foruden guitar, bas, trommer og en smule tangenter. Ja, der er en vokal med twang på tungebåndet, faktisk hele to, for bandet er udstyret med to leadvokalister, Eline Engholm og Jonas Fjelsted, der synger lead på hver en række numre, Fjelsted lidt flere end Engholm, og ellers kvidrer de smukkeste vokalharmonier i enten omkvæd eller hele sange.

Fjelsted står også for sangskrivningen, til tider i samarbejde med Engholm. Og så er der en gennemgående melankolsk tone, som måske lyder lidt nordisk, men som man dog også finder hos mange af de amerikanske forbilleder.

Albummet åbner stærkt med ”These Days” med Eline Engholms længselsfulde, let Emmylou Harris-klingende vokal i front, sunget gennem noget, der lyder som en gammel mundharpemikrofon og med en gennemgående optimistisk tone med omkvædslinjen ”I got a lot of living to do”. Herfra kommer vi gennem mange forskellige stemninger på albummet, både tekstligt og musikalsk. ”Rock Bottom” har Jonas Fjelsted i front. Hans vokal har marginalt mindre pondus end Engholms, men solid er den absolut.

Sangen handler om, at man nogle gange skal helt ned i skidtet, før man kan komme op igen, men musikalsk er der noget opløftende over den tempofyldte og rockede sag, og tekst og musik balancerer dermed hinanden. I den modsatte ende finder vi den helt nedtonede ”When Our Love Comes Alive” med blot vokaler og strengeinstrumenter – og albummets nok mest romantiske tekst.

Albummets mest direkte tekst er til gengæld ”Daddy”, hvor fortælleren er svigtet af sin far: ”Daddy, you left a hole in me,” lyder det både opgivende og aggressivt, men musikalsk er der igen strøm og energi til at modvirke, at udtrykket bliver for dystert, og med ”Let You Down Easy” slutter albummet med en smuk ballade. For blot at nævne nogle af højdepunkterne.

Melodierne er velskrevne hele vejen, og Rune Kjeldsen (Poul Krebs med flere) er ansvarlig for den nuancerige produktion i samarbejde med gruppen. Jeg savner lige et par numre mere med Eline Engholms flotte vokal i front, men ellers er det blot at læne sig tilbage og nyde denne helstøbte debut og så håbe på, at livescenerne snart åbner igen, for dette er i den grad musik, der egner sig til koncerter. Eksempelvis på Tønder Festival, hvor bandet må være et must i 2021.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA