x
Lucinda Williams: Good Souls Better Angels

Lucinda Williams
Good Souls Better Angels

Vrede får veloplagt countryrock-veteran til at finde et ekstra gear

GAFFA

Album / Highway 20
Udgivelse D. 24.04.2020
Anmeldt af
Ole Rosenstand Svidt

Country-, folk- og rockveteranen Lucinda Williams’ nye album var færdigskrevet og -indspillet, inden coronapandemien lukkede verden ned, men det føles højaktuelt lige nu. Måske fordi verden allerede var på vej ud over afgrunden inden krisen – og nu er vi kommet et skridt videre. Ikke mindst i Williams’ hjemland, USA.

Williams er vredere end længe hørt på albummet, og hendes dybe, flossede og livserfarne stemme er mikset helt i front, så man tydeligt kan opfange teksterne, der ofte vrænges ud, nærmest som skal Williams kaste op. Ordene syder af indignation, men sine steder også lidt humor, ikke mindst i de ofte originale rim. ”Bad News Blues” handler, som titlen antyder, om at støde på dårlige nyheder overalt: ”In my 'frigerator / Bad news on my sink / On my typewriter / Bad news in my drink” og så videre, mens Williams’ veloplagte band spiller den sejeste blues med guitarist Stuart Mathis i en strømførende rolle – som det sker på en del af pladen.

Det er svært ikke at tænke på den orange klovn i Det Hvide Hus – altid aktuel med et dumt tweet nær dig – når man hører ”Man Without a Soul” med arrige linjer som ”You're a man without a soul / All the money in the world / Will never fill that hole / You're a man bought and sold”, men også den mere optimistiske konklusion: ”How do you think this story ends? / It's not a matter of how / It's just a matter of when / 'Cause it's coming down” (måske til november?) – og en højelektrisk, rocket backing.

Anderledes afdæmpet og igen blueset er ”Big Black Train”, hvor det store, sorte tog, som fortælleren ikke vil stige om bord på – hun har prøvet det før – bliver et enkelt, men stærkt billede på et mentalt mørke, som måske skyldes depression og/eller misbrug. Sangen er et af albummets højdepunkter og varsler en mere afdæmpet midtersektion, hvor også den strygerbårne ”Pray the Devil Back to Hell” skal fremhæves.

Vreden kommer tilbage med blandt andet ”Bone of Contention”, der også kunne være rettet mod USA’s 45. præsident. Williams slutter dog i det mere drømmende og håbefulde hjørne med ”Good Souls” og efterlader dermed indtrykket af, at der trods alt er lys for enden af tunnelen – og at det ikke bare er et modkørende tog.

På sit 14. studiealbum er 67-årige Lucinda Williams i storform, og selvom hendes plader plejer at holde et højt niveau, er det, som om hendes galde over tidens dårligdomme har fået hende til at finde et ekstra gear frem, om end der stadig er plads til de mere poetiske stunder, vi også kender hende for. Albummet emmer desuden af en udpræget livestemning, og det kan kun gå for langsomt med at se Lucinda Williams på en scene igen – når den slags atter bliver lovligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA