x
The Streets: None of Us Are Getting Out of This Life Alive

The Streets
None of Us Are Getting Out of This Life Alive

ANMELDELSE: Med telefonen i hånden og hånden på hjertet

GAFFA

Album / Island Records
Udgivelse D. 10.07.2020
Anmeldt af
Cillian Murphy

Fra sit coronaeksil annoncerede Mike Skinner i april, at None of Us Are Getting Out of This Life Alive ville blive titlen på The Streets’ sjette fuldlængdeprojekt. Efter ni år følte Skinner, at tiden var moden til det første fulde projekt med den ikoniske Clipper-lighter på coveret. Resultatet er et mixtape med 12 meget forskelligartede skæringer, der hver bliver besøgt af en eller flere gæster. Ud over Tame Impala, som besøger singlen ”Call My Phone Thinking I’m Doing Nothing Better”, består gæstelisten i bedste Mike Skinner-ånd af en række britiske artister, som han ser et lys i. Etablerede såvel som up and coming.

Produktionsmæssigt strækker udgivelsen sig over alt fra UK garage til drum’n’bass. Teksterne er vedkommende og relaterbare og refererer især til vores forbrug af mobiltelefoner og digitale relationer i de tidlige 2020’ere. Mike Skinner fusionerer spidsfindige betragtninger om kærligheds- og hverdagsfrustrationer med en (k)ærlig samfundskritik, som kun han formår det.

På det rockede, IDLES-gæstede titelnummer er Skinners åbningsvers en sand perlerække af stikpiller til kulturfænomener og selvironi på grænsen til selvhad (I don’t like my country it’s more of an addiction/ the way girls fixate and pour over lip gloss/ I’m hard to love, I make idiot jokes/ But those the hardest to love are those that need it the most).

Skinner skærer ind til benet, ofte ledsaget af et kløgtigt, repetitivt omkvæd på et par verselinjer. På “Phone Is Always In My Hand” lyder omkvædet helt simpelt: “My phone is always in my hand, if you think I’m ignoring you I am”. Med telefonanalogier beskriver han og gæsterapper Dapz kærlighedsforholdets kønskamp, tilsat et par spydige sidebemærkninger. Formatet går igen på “You Can’t Afford Me”, hvor en veloplagt Ms Banks leverer et solidt gæstevers. Nummerets lakoniske omkvæd går: “If you don’t know how much I am worth, then you can’t afford me”.

Det er koncise konstateringer som denne, der sammen med den allestedsnærværende humoristiske skrivestil har gjort The Streets til en højtbesungen artist de sidste 20 år. Særligt de sproglige greb har rapperen forfinet i sin tekstskrivning længere henne i karrieren. Det kompenserer lidt for manglerne i produktionerne, som flere steder vil for meget, men udretter for lidt.

The Streets har altid omfavnet hedonismen og den deraf affødte utilstrækkelighed, fristelser kan medføre dagen derpå. ”The Poison I Take Hoping You Will Suffer” lyder med sine djævlereferencer over trappede hi-hats og synthsamples som en reference til Skinners fortid med alkoholproblemer. Det samme gør sig gældende på ”Falling Down”, hvis sungne omkvæd handler om Rizla-jointpapir og minder lytteren om forskellen på at falde ned og at blive liggende. Det pianodrevne beat og de flade Midi-trommer, sammenholdt med Skinners melodier, giver associationer til tidligere projekter og fremstår, som om det kunne have været på 2011’s Computers & Blues.

Generelt lyder hele udgivelsen som noget, man for ni år siden kunne have forestillet sig, at The Streets ville udgive i 2020. Men Computers & Blues fik ikke nogen heltemodtagelse, grundet sit langsommelige tempo, og helt overordnet mangler der også her noget til radioen og live. Det er svært at forestille sig nogen af de 12 numre gå i hjertekulen blandt fans eller ligefrem vinde yngre generationer ind i fanbasen. Måske med undtagelse af afslutningsnummeret ”Take Me As I Am”, som med sit rendyrkede UK garage-udtryk giver pladen en energifyldt afsked. Man kan så diskutere, om den energiudladning virker malplaceret.

Mike Skinner er, ligesom på de to seneste album, mere reflekteret end den tidlige, rowdy The Streets. Alligevel har han ikke lagt det upolerede, spydige eller spidse på hylden. Skinners betragtninger er både i øjenhøjde og lige i øjet. Selvom de radioleflende pophits og ungdommelige eskapader overvejende er erstattet med eftertænksomheden dagen derpå, er der rigeligt at komme efter på None of Us Are Getting Out of This Life Alive.

 

TRACKLIST - None of Us Are Getting Out of This Life Alive

  1. Call My Phone Thinking I’m Doing Better (ft. Tame Impala)
  2. None Of Us Are Getting Out Of This Life Alive (ft. Idles)
  3. I Wish You Loved You As Much As You Love Him (ft. Donae’O & Green Tea Peng)
  4. You Can’t Afford Me (ft. Ms Banks)
  5. I Know Something You Did (ft. Jesse James)
  6. Eskimo Ice (ft. Kasien)
  7. Phone Is Always In My Hand (ft. Dapz)
  8. The Poison I Take Hoping You Will Suffer (ft. Ragz)
  9. Same Direction (ft. Jimothy Lacoste)
  10. Falling Down (ft. Hak Baker)
  11. Conspiracy Theory Freestyle (ft. Rob Harvey)
  12. Take Me As I Am (with Chris Lorenzo)

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA