x
Jarv Is: Beyond the Pale

Jarv Is
Beyond the Pale

Skarpt comebackalbum fra den begavede brite

GAFFA

Album / Rough Trade
Udgivelse D. 10.07.2020
Anmeldt af
Espen Strunk

Jarvis Cocker er en af sin generations skarpeste sangskrivere. Og skulle man have glemt det, bliver man mindet om det allerede i de første linjer på mandens nye album – nu som frontmand i bandet Jarv Is. ”Take your foot off the gas / Because it's all downhill from here / You are a manifestation of the universe / Your form is unimportant / But please, come over here,” lyder det i den stærkt Cohen-inspirerede åbner ”Save the Whale” – og så er vi ellers i gang, her på Cockers første album i tre år.

Humor, sex og civilisationskritik er med andre ord stadig centrale elementer hos den nu 56-årige sanger fra Sheffield. Cocker markerede sig som en af 1990’ernes mest interessante stemmer i front for gruppen Pulp, som for 25 (!) år siden stod bag et af årtiets hovedværker i form af albummet Different Class og sange som ”Disco 2000”, ”Common People”, ”Underwear” og ”Sorted for E’s & Wizz”. Det var lyden af den latente melankoli, som lå lige under overfladen af tidens ubekymrede festkultur; afgrundsdyb ensomhed og fremmedgørelse skyllet ned med sex og syntetiske stoffer – temaer, som i en vis forstand blev videreført på Cockers fremragende solodebut Jarvis fra 2006.

Beyond the Pale trækker i retning af et mere dansabelt og mindre rocket udtryk end både Jarvis og opfølgeren Further Complications (2009), men handler dybest om det samme – at være menneske, både i generel forstand og helt specifikt i vores tid og kulturkreds. Førnævnte ”Save the Whale” er ren årgangs-Jarvis, og det samme kan siges om ”Must I Evolve?”, som italesætter tidens fordring om konstant udvikling og – med et vaskeægte bullshit-begreb – omstillingsparathed. ”Must I evolve? Must I change? Must I develop?” spørger Jarvis – og ja, det skal han, svarer de kvindelige korstemmer. Ingen undslipper tidens tyranni og den underliggende, eksistentielle utilpashed, Jarvis altid har formidlet med vid og og humor.

Her eksempelvis artikuleret i afslutningsnummeret “Children of the Echo”, med linjer som “I was born in the middle of the second verse / All my life I’ve tried to sing along / I’m not quite sure of all the words / I haven’t got a clue who wrote the song”. Nok så væsentligt er Jarvis stadig en excellent historiefortæller – hør for eksempel ”Swanky Modes”. Og så er det naturligvis en pointe – ikke mindst afspejlet i albummets musikalske udtryk - at det hele langtfra er ad helvede til, og at vi både kan og bør danse, mens kulturen kører af sporet. Eller som Cocker smukt sammenfattede det allerede på sin solodebut for 14 år siden: ”You cannot make everything allright / But you could stop being wrong / tonight”. Tak for påmindelsen, Jarvis.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA