x
Black Eyed Peas: TRANSLATION

Black Eyed Peas
TRANSLATION

Calypso-grød med et hav af features

GAFFA

Album / Epic Records
Udgivelse D. 19.06.2020
Anmeldt af
Johanne Nedergaard

Black Eyed Peas’ nye album TRANSLATION må i den grad siges at være noget andet end det, man regner med fra storhit-gruppen. Det ottende studiealbum er stærkt inspireret af latinamerikanske tendenser, hvor der er features på 10 ud af de 15 skæringer med et artistgalleri, der blandt andet har ophav i Puerto Rico, Colombia og Den Dominikanske Republik.

”RITMO (Bad Boys For Life)” åbner ballet med et calypso-remix af "Rhythm of the Night" i selskab med J Balvin (ham, der også har været med på Cardi B’s ”I Like It”). I skrivende stund har nummeret 519 millioner (!) streams på Spotify – det må jo siges at være ret vildt, når man sammenligner med de gode gamle ”I Gotta Feeling” og ”Where is the Love?”, som har henholdvis 444 og 438 millioner afspilninger.

Jeg tror ikke helt, jeg er med endnu, men Black Eyed Peas må have ramt en nerve. Balvin bærer det meste af præsentationen, selvom B.E.P.-gutterne da også lige dovent rapper med til sidst. Desværre er det lidt en gennemgående tendens på albummet, og selvom calypso-rytmer er lækre, så bliver undertegnede i hvert fald lidt ør i hovedet af at høre det stort set kontinuerligt 14 numre i træk.

Men der er bestemt også nogle lyspunkter, der dufter af sommer, syden og lette fornemmelser. På ”MAMACITA” leverer gruppens nytilkomne medlem, J. Rey Soul, fine og overbevisende fraseringer, som jo (næsten, men også kun næsten) er et lige så godt feminint touch, som Fergie plejede at være. På ”DURO HARD” serveres der lækre rap bars fra én (hvis navn ikke er opgivet), der lyder som en latinamerikansk udgave af Missy Elliott, mens mexicansk-amerikanske Becky G med listig og kælen vokal slanger sig ind i øregangen. Bassen er stadig insisterende, og calypso-beatet kører (fortsat) derudad.

Man kan selvfølgelig heller ikke lave et kooperativt latin-album uden at byde hoftedronningen Shakira op til dans. På ”GIRL LIKE ME” leverer hun smækre colombiansk-sprogede vers, men også nogle fraseringer, som er så finjusterede og pitchede, at det bare lyder lidt fjollet.

Og så til slut sker der noget mærkeligt. Efter 14 skæringer, hvor det ene calypso-beat har overtaget det andet, bliver tempoet pludselig sat helt ned på ”NEWS TODAY”. Nu er calypso-sjovet væk og skiftet ud med lejrbåls-guitar, hvor verdenssituationens corona-pandemi og Black Lives Matter-bevægelsen vendes – desværre uden specielt overbevisende tekst eller indlevelse. En nobel tanke, hvor budskabet bestemt er vigtigt, men fremførelsen simpelthen bare er ligegyldig og meget malplaceret.

”Somebody tell me what’s going on” er de sidste ord, man hører på albummet, og selv efter flere gennemlytninger kunne man godt lokkes lidt til at spørge sig selv om det samme.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA