x
Massive Attack: Eutopia

Massive Attack
Eutopia

Tørlagt selvransagelse uden gennemslagskraft

GAFFA

EP / Selvudgivet
Udgivelse D. 10.07.2020
Anmeldt af
Jens Dræby

De tre seneste numre af 3D og Euan Dickinson er blevet udgivet som en såkaldt audio-visuel ep frit tilgængelig på YouTube. Eutopia virker, som en af videoernes populære kommentarer rigtig nok antyder, til at være mere en cool TED talk eller powerpoint præsentation frem for egentlige visuelle værker. I en tid med Lemonade skal der også meget mere til, end hvad Massive Attack præsterer på disse tre selvhøjtidelige forelæsninger. Egentlig skal Eutopia nok ikke vurderes på musikkens præmisser, men skal ses som et forsøg på at bruge det anerkendte navn og en tid i isolation på at skabe eftertænksomhed hos en menneskehed, der stirrer dommedag i øjnene.

Det havde dog hjulpet at råbe folket op ved at råbe lidt højere. De tre samarbejdspartnere har alle tidligere vist evnen til bane sig vej frem ved at lave skæv, hidsig og mærkbar musik. Her bliver Young Fathers, Saul Williams og Algiers dog alle gjort til baggrund for dem, Massive Attack kejtet fremhæver som egentlige stjerner. Det mest effektive og gennemførte af de tre audio-visuelle numre, "Universal Basic Income" har økonomiprofessor Guy Standing i front med en prædiken om potentialet i retten til indkomst, mens en simpel, men effektiv baggrundsanimation fremhæver mennesket som en del af en helhed. 

Det er med "Universal Basic Income", som det er med "Tax Havens" og "Climate Emergency". Delene lader til at udligne hinanden. Budskaberne virker for håbefulde og banale under dække af referencer til Thomas Mores hovedværk, musikken virker som intet mere end underlægning, og videoerne virker blot som baggrund. Værket Eutopia er i sig selv kun akkurat sammenhængende som summen af tre vaklende dele, der aldrig ville kunne stå alene. Særligt musikken, der for det meste er mit anliggende, er en trist affære, fordi dette audio-visuelle venstrehåndsarbejde står i stedet for en mere helhjertet og intens oplevelse med musikken som fornemmeste værktøj til for alvor at flytte menneskets følelser og værdier.

Eksemepelvis Young Fathers kunne snildt have lavet en langt mere rørende og ruskende sang om ulighed med Massive Attack, uden at budskabet skal legitimeres af akademia og derefter fodres med ske. Samarbejdet med Algiers virker lige så oplagt som Young Fathers, men Franklin James Fishers mægtige gospel-skrål bliver til et kvalt spøgelse under lidt løs snak om klimaet under covid-19 og om, hvordan alle skal hjælpe til, men selvfølgelig først og fremmest verdens regeringer.

Der mangler et fjerde track til ep'en om, hvordan hyperkompleksiteten ødelægger menneskets evne til fordybelse og meningsfulde beslutninger eller ståsteder. Særligt hvordan ønsket om at have en god indflydelse på verden gennem kunsten forplumres af virkemidler, inspirationskilder og ekkokamre. Massive Attack har med andre ord kun formået at gøre deres fans opmærksomme på, at deres politiske holdninger er næsten som forventet. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA