x
Et sønderjysk kagebord af instrumenter, hits og komisk timing

Jacob Dinesen, 5700 Summer, Svendborg

Et sønderjysk kagebord af instrumenter, hits og komisk timing

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Det har været det mindste problem i verden at afsætte næsten samtlige havestole under festivalens ni dage, og det er også tilfældet til en udsolgt Jacob Dinesen solo-koncert denne sommeraften. Sammen med Hush og Kajsa Vala indkapsler Dinesen lyden af Americana på dansk maner i 5700 Summers festivalprogram. Et program, hvor der er blevet booket navne uden omtanke for, hvor meget kvalitetsmusik sydfynske øregange og hjerter kan rumme.

Jacob Dinesen entrerer scenen iklædt sort. Han er The Man in Black. Western-guitaren slås an. Med et enkelt vip med hånden sætter Dinesen gang i en klapsalvebølge til åbneren “Silent Hill”. Det er den klassiske sammenbidte westernfortælling fremført af en alpha-han med hjertet på rette sted. Det er rendyrket Deadwood-stemning, der bedst nydes med en omgang hjemmebrændt og skråtobak, men i aften også sætter lattermusklerne på en god omgang cardio.

Enmands-bandet og de mange instrument-skift
“Godaften Svendborg” lyder den sønderjyske dialekt, der ligger langt fra den amerikanske midtvest-tonalitet. Udover lidt afstikkere ud i danske gloser definerer Americana-vokalen koncertens halvanden time. Showet præges af lige dele rockudladninger, comedy show og guitarudskiftninger.

Strengeinstrumenterne er der i så stort antal, at der næppe ville være plads på scenen til selve artisten også. De må derfor nidkært leveres på anfordring mellem hvert nummer, hvor også ture bag flyglet medhjælper til at skabe fin variation i det akustiske sæt.

Første ud af tre ture bag tangenterne er under ”Torn Pride”, et fantastisk nummer med masser af nynneri på omkvædet, der med lidt anmelder-kækhed låner af teksten fra et vist Crash Test Dummies-omkvæd.

Komisk timing kompenserer for solo-format
Uden et liveband, der har til formål at udgyde mest muligt rock, så må Dinesen kompensere. Dette gør han på fin vis, men det ender også med at forklare, hvorfor hans koncerter godt kan trække ud. "Jeg spiller ikke godt, men til gengæld spiller jeg længe," lyder det fra scenen.

Dinesen er dog på ingen måde færdig med at iscenesætte sig selv som noget af det rareste og varmeste, rockmusikken længe har oplevet med bemærkninger som: “Hvis jeg sku' lave en sætliste kun af hits, ville den blive kort.” Helt sandt er dette udsagn selvfølgelig ikke, men selvhøjtidelighed er en by i Rusland, når der fortælles jokes omkring både sangerens far-krop, ønske om krøller i håret og guitar-afhængighed.

Som det hører sig til i rockens verden, så skal der jo altid røverhistorier på bordet. Johnny Cash får da også et par kærlige tanker med på vejen fra en mand, der ikke ejer et par shorts og tager livsbeslutninger ud fra devisen: ”Hvad ville Johnny Cash gøre?”

Dinesens nyeste udgivelse fra marts 2020, ”Let the Hard Times Come”, har været den unge rock 'n' rollers akilleshæl i adskillige år og endte meget pudsigt med at udkomme i ugerne efter Danmarks nedlukning i marts. Nummeret modtager en positiv respons, og den akustiske maxi-single af samme navn kan kun blive et godt omdrejningspunkt for Dinesens næste fuldlængde album, der også får lidt reklame med på vejen i introduktionen.

Hjemstavns-musik og stueren nationalpatriotisme
Country i alle sine afskygninger har som hovedregel typisk hjemstavnsfortællinger i fokus, og det bliver da også ”nationalpatriotisk”, når Dinesten fortæller om udsigten fra barndomsværelset. Tønders flade marker får nærmest karakter af åbne prærievidder med en endeløs horisont. Dinesen får dermed meget fint markeret 100-års dagen for Sønderjyllands genforening på ”Beautiful Sight”, der i anledningen indeholder et dansk vers skrevet af Michael Falch.

Det lyder i den forbindelse prompte bag klaveret, at man aldrig kommer til at høre Dinesen synge dansk igen. Det danske vers går rent hjem, om end der lige er en tone på klavertangenterne, der falder uden for skalaen.

Klaver bliver erstattet med Les Paul af den elektriske slags, også selvom formatet er akustisk. Mundharmonikaen findes frem på ”Jessie” og det eneste, der fraholder Dinesen fra at være sit eget live-band er Etisk Råds holdning til kloning. Guitarist, pianist, mundharmonikaspiller, komiker og ikke mindst boss.

Dinesens solo-performance er nærmest Niels Hausgaardsk og han foregriber selv dette faktum ved kækt at spørge publikum om, om de da ikke skulle have været til Hausgaard-show i stedet for.

”Search For You” med vers af den britiske singer-songwriter Allan Taylor viser, at Dinesen også kan levere en smule falset, når han gerne vil.

Efter en rørende hyldest til dem, der lever med psykisk sygdom og deres pårørende på ”Brace Against the Storm” forlades scenen ydmygt, men der er ikke så meget at gøre for folkeforføreren. Publikum vil have mere, og med vanlig jysk gæstfrihed er Dinesen generøs bag det musikalske kagebord, der aldrig må indeholde under 14 forskellige serveringer.

Dinesens ubetinget mest succesfulde nummer ”Roll with Me” åbner den første af to ekstranummer-kavalkader. Ligesom ”Search for You” ophøjes sangen desværre ikke i aftenens live-version. Det er godkendt, men intet ekstraordinært sammenlignet med originalerne.

Da Dinesen ydmygt og rørt endnu engang beordres tilbage til scenen af folkedomstolen, formaner Dinesen, at eventuelle anmeldere i Haven endelig ikke må fortsætte med at skrive ned. Det vil næsten være ubehøvlet ikke at adlyde den danske boss' ordre. GAFFA vælger derfor ikke at berette om, at John Lee Hookers "Shake It Baby" får alt og alle til at danse i havestolene, eller at sættet afsluttes med danske strofer, trods tidligere lovning om, at man aldrig igen kommer til at høre Dinesen synge på dansk igen. What happens in Krøyer's Have Stays in Krøyer's Have.

Publikum har fået sig deres "once in a lifetime"-oplevelse med Dinesen solo. Det er lige dele The Boss og Niels Hausgaard, med en kunstner, der simpelthen går ind i folks hjerter med træsko på. Det er hyggeligt, velspillet og ikke mindst hylende morsomt. Publikumskontrollen og generøsiteten er umulig at komme udenom. Dinesen har haft publikum holdt fast i et jerngreb.

Disse argumenter uanfægtet, så ophøjes Dinesens største tracks, med undtagelse af "Beautiful Sight" ikke, og der går måske lige lovlig meget snakkeklub i den. Krøller eller ej, Dinesen kan sagtens lave et fuldlængde show kun med hits, og den rare mand med den enorme stemme og de mange talenter viser, at han muligvis er landets mest generøse rockmusiker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA