x
Erasure: The Neon

Erasure
The Neon

80'erne har ringet, de har det okay

GAFFA

Album / Mute
Udgivelse D. 21.08.2020
Anmeldt af
Hansen Hansen

Med inspirationen og traditionen bøjet i neon gør duoen det, de lige nu er bedst til

Det er svært at komme i tanker om et ord med flere 80’er-konnotationer end ”Neon”, der med et "the" tilføjet er titlen på Erasures nye album. Og de bærer da også deres kærlighed til 80’erne med stolthed. Der bliver ikke på noget tidspunkt leflet for tidsånden her på det 18. album fra den engelske duo.

Erasure gør ikke meget for at skaffe nye fans. Hvis man ikke kan lide deres tidligere klassiske synthpop, er der ikke grund til at tro, at det nye vil ændre din opfattelse af bandet. Men hvor der har været udgivelser fra deres hånd i dette årtusinde, der godt kunne virke lidt trætte i det, så er den nye veloplagt, positiv og noget af det bedste, jeg har hørt fra dem i mange år.

Og det undrer mig en smule. Jeg havde egentlig indtryk af, at deres udgivelser efterhånden var en proforma ting for at kunne turnere med deres mange hits. Men albummet virker tændt og helt klart vigtigt for dem. Der er både gode melodier, fede synthlyde, fine tekster og en vokal, der står næsten lige så stærkt som i deres velmagtsdage. Og det dér ord, ”næsten”, er ret afgørende her. Man kan ikke undgå at sammenligne The Neon med bandets store albums fra 80’erne og starten af 90’erne, fordi den på så mange måder ligger tæt på. Men det ER ikke nær så godt. Eller også er det bare umuligt at se bort fra de mange års kærlighed og sammenligne helt fair.

Udgangspunktet for albummet var at lave en positiv pop inspireret af den pop, duoen selv har kunnet lide igennem tiderne. Og det ER vitterligt en positiv plade. Det kan Erasure også, selvom jeg savner den dramatiske melankoli, som de også er så gode til. Men der er bestemt hits på, som singlen ”Shot a Satellite” og den nærmest The Circus-agtige "Diamond Lies". I det hele taget er produktionen mere minimal og midt 80’er-agtig end de seneste udgivelser, og det er altså i det lydbillede, at deres sange og synths fungerer bedst.

Behøver Erasure stadig lave plader? Ikke nødvendigvis, men så længe de kan skrive følsomme bangers som ”Careful What I Try to Do” og ”Shot a Satellite”, så kan jeg sagtens tåle et par fillers, hvis det betyder, at de stadig spiller koncerter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA