x
Esbjerg Fuzztival i pandemiens skygge i Vestjyllands hovedstad

Uffe Lorenzen, Fuzztival, Tobakken, Esbjerg

Esbjerg Fuzztival i pandemiens skygge i Vestjyllands hovedstad

Anmeldt af Alexander Hemstedt | GAFFA

Retningslinjerne og omhuen staves med stort hos arrangørerne Bo Sejer og Thomas Bonde Sørensen. Mundbindspåbud på fællesarealerne og, når man ikke sidder på sin plads i salen, ensrettet trafik for gæsterne, siddepladser og en geografisk inddeling af gæsterne alt efter, hvor de stammer fra både på fællesarealerne og i salen. Intet er overladt til tilfældigheder i disse COVID-19-tider. Det er både rart og tryghedsskabende for gæsterne.

Det var længe usikkert, om årets udgave af Esbjerg Fuzztival ville se lyset, men et lokaleskift fra Huset Esbjerg til Tobakkens meget store lokaler gjorde tricket, og resultatet er et flot af slagsen in mente med at vi har en verdensomspændende pandemi og festivalatypiske rammer.

Publikum opfører sig eksemplarisk og viser hensyn, og man ser kun få, der ikke har forstået, at mundbind også skal dække éns næse. Mange festivaler og koncerter er allerede blevet aflyst og bliver formentligt også fortsat aflyst, da de enten ikke kunne eller ville gennemføre deres festivaler og koncerter under regeringens retningslinjer. Esbjerg Fuzztivals tiltag er endda mere end dét, der kræves fra sundhedsmyndighedernes side.

Det er rart og ikke mindst spændende at se, at nogle tør kaste sig ud i denne myndigheds- og retningslinjejungle og også har mod til at gennemføre med de større økonomiske risici, som denne pandemi har givet musikindustrien.  

Uffe Lorenzen viser rutine og klasse

Lorenzo Woodrose alias Uffe Lorenzen fra Spids Nøgenhat og Baby Woodrose sagde "ja" til jobbet på Esbjerg Fuzztival med yderst kort varsel, efter det oprindelige hovednavn til fredagen, tyske ROTOR, meldte overraskende afbud i tirsdags. Man kan kun sige "hatten af" for arrangørerne og deres netværk, at det lykkedes for dem at trylle Uffe frem.

Uffe Lorenzens stil er selvfølgelig en helt anden end den, bookerne havde i tankerne, da de bookede ROTOR. Dog passer Lorenzen faktisk perfekt som afslutning af den første festivaldag, hvor han indtager scenen kl. 22.30 med sin blanding af stille og rolige sange og parret med psykedelisk 70’er-rock. Lorenzen har sat fokus på sin solokarriere, hovedsageligt af økonomiske årsager i de seneste år. Stilen af hans solomateriale omkring albummene Galmandsværk, Triprapport samt de nyeste singler "Caminoen" og "Lad det gå", som er udkommet i år, er en tydelig blanding af Spids Nøgenhat, Baby Woodrose og selvfølgelig Uffe Lorenzen.

Lydbilledet er enkelt med fokus på Uffes stemme og akustiske guitar, der går klart igennem. Lydanlægget er selvfølgelig i topklasse, siden vi befinder os på Tobakken, og dette kan mærkes i høj grad. Lokaleskiftet er lydmæssigt en velsignelse. Lyden på Huset Esbjerg er bestemt ikke dårlig på nogen måde, men der er bare en kæmpe forskel, når man udskifter en lille undergrundsscene ud med et af kongerigets største spillesteder.

Vi får "Mere lys" fra Spids Nøgenhat til at starte med, en sang der når både det stille og rolige samt psykedeliske hjørne af Uffe Lorenzens spændende musikspektrum. Det er netop også hér, hvor Lorenzen står stærkest. Fokus ligger ellers på hans stadig nyeste soloplade, sidste års Triprapport – der kommer en ny, Magisk realisme, 11. sepetember og det fungerer fint.

Nogle numre kommer dog desværre ikke så meget ud over scenekanten, da de nok er for stille på en festival, der har sit hovedfokus på stoner-, desert- og heavy-psych-rock samt doom. Derudover er Lorenzens stil, at der fortælles en anekdote eller to mellem sangene, og allerede efter "Mere lys" taler Uffe allerede i næsten fem minutter, inden han selv siger ”Nå ja – der er jo også internationale gæster. Måske skulle jeg fortælle den på engelsk i stedet?”

Publikum er ikke helt med på den, og Uffe fortsætter: ”Jeg fortæller lige den her historie færdig, og så spiller jeg par numre mere.” Det er smag og behag. Jeg overhørte nogle internationale gæster sige ”Shut the f*** up and play some music!” – formentligt med et glimt i øjet, men alt efter hvad man er til, havde de nok en lille pointe.

En anden årsag er muligvis alligevel COVID-19-rammerne, hvor publikum kun må sidde ned og lytte til musikken. De ellers superfine og efter det muliges kunst opstillede rammer falder alligevel en smule til jorden, når de ellers naturlige elementer af en "normal" koncert mangler. Når det er sagt, foretrækker jeg personligt klart COVID-19-rammerne end ingen kultur eller koncerter overhovedet. Som koncertgængere og musikfans skal vi nok alle sammen stille os selv det overordnede spørgsmål, om vi fortsat vil købe billetter til koncerter i disse pandemitider.

Konklusionen må være et klart ja, da musikindustrien og dens medlemmer, med få undtagelser, er økonomisk maksimalt pressede. Hvis vi fans i årene 2021 og frem vil underholdes, er vi nødt til at bakke op nu. Det er det mindste, vi kan gøre, når damerne og herrerne på Christiansborg ikke gør tilstrækkeligt nok.

Uffe Lorenzens sæt lukker og slukker den første dag på Esbjerg Fuzztival på en god måde, og vi ser frem til dag nummer to, hvor GAFFA anmelder både Papir og Causa Sui og samtidigt fortæller lidt om arrangørerne Thomas Bonde Sørensen og Bo Sejer og deres tanker og tiltag, når man gennemfører en festival i pandemiens lys.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA