x
Generiske original-tracks løftes til dancehall extravaganza

Clovis, Uhørt Festival, Vesterbro, København

Generiske original-tracks løftes til dancehall extravaganza

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Fra scenens konferencier lyder det under introduktionen, at “Man gemmer altid det bedste til sidst”. Dertil kommer en mindre bemærkning om, at det er tortur ikke at måtte danse med. Der går faktisk ikke mange taktslag, før det viser sig, at Uhørt er underlagt nærmest umenneskelige vilkår, da Clovis rammer floor. Det lyder også ydmygt fra den malawizianske Frederikshavner-dreng Osée Clovis Nkezabahizi, at “det bliver lidt udfordrende, siden vi skal holde et brag af en fest.” På få øjeblikke har den 25-årige r&b-artist publikum fastlåst i afrocaribiske rytmer.

18+ hoftebevægelser og ophøjet club music.

Stortrommen påbegynder en nærmest ustoppelig hofterystende energisk optræden fra Clovis, hvor r&b og dancehallrytmer et altdefinerende. Det er club musik, når det er allerbedst med hoftebevægelser, der tydeligvis er 18+. Heldigvis er Købehavns politi fint beskæftigede med at lukke piratfester, for det er i sandhed forbudte trin, der koreograferes fra Volume Scenens afslutnings-act.

De caribiske afro-beats er dog ikke blot engangsmusik, der blot skal agere fyld på dansegulv-playlisten mellem ”All the Single Ladies” and what have you. De halv-generiske original-indspilninger ophøjes gennem en generøs artist, der har medbragt fuld live-band opstilling. Dette er bemærkelses- og anerkendelsesværdigt i en tid, hvor festivalgæster alt for ofte spises af med et backing track, der udelukkende burde gemmes til klub jobs. Det velspillende liveband med en enkelt danser på scenen får virkelig varmen op i den kølige septembernat på åbneren ”Havana” og spritnye ”Rover”, der ophøjes med velvalgte reggaeton-synkoper.

Konstante ivrige arme, der smides i vejret på kommando og simultant vejer fra side til side er uundgåelige. For ja, a star is born, og han skal nok få unge mennesker til at ville forelskes på dansegulvet, når nattelivet igen kan åbne ordentligt op. Nuvel, tracket er måske mere cannabis-tungt end pop-energisk og muligvis sættets svageste, men lad det nu være ved det. Det, der er lidt sværere at abstrahere fra er denne aftens mare for flere kunstnere. Nemlig den mudrede vokal.

Clovis fastholder dét til trods publikum i rytmeland med dertilhørende og velkoreograferede dansetrin, hvor MJ-pivoteringerne altså kun mangler en hat på skrå for at fuldende sammenligningen. Scenen forbliver proppet fra start til slut, og med god grund. Meget fint forudset har aftenens konferencier ramt plet. Det har været nærmest umuligt ikke at sidde stille.

Danseparathed og publikumstække

”Body” med featuringen af Kaputu, der i aften kun er i sample form, løfter feststemningen op i skyerne. Selvom sange i denne dur om kødelige lyster måske er kreeret bedre af internationale artister, så er udgivelsen kun et tegn på en artist på vej op ad rangstigen. For Clovis er mere end en artist, han er en entertainer, der ville kunne gøre selv en tørvetriller-lejlighedssang skrevet på ”Jeg er storken” sexet. Clovis viser publikumstække og stjæler samtlige smil i bygningen, da han præsenterer sit nogenlunde kridhvide backingband som ”African. They just don't know it yet”. Samspillet mellem Clovis og hans danser er desuden ren Drake og RiRi, der kan danse synkront og samtidig har en fin kemi. 

Det er svedige kroppe og sommeramoriner, der har defineret den efterårsnat. Gigantiske fællesklap igennem hele koncerten og muligvis Uhørts allerstørste applaus leder op til en solid omgang buh-råb, da det annonceres, at Clovis' halve time r&b-seance er ved at være ved vejs ende med det Drake-y track ”Dance For Me”. Sættet kunne meget fint kunne have inkluderet den bastunge banger ”Feeling”, der dog må vente til en anden god gang.

Derudover kan der under afslutteren tydeligt høres rigeligt mikrofon-feedback. Fra at have leveret en nærmest fejlfri præstation dør ”Dance for Me” i perioder med mikrofonens infernalske feedback. Det ændrer dog ikke ved, at stole og bænkesæts bestandighed er blevet testet til det maksimale. Det her er klubmusik, præcis som det skal skæres. Det er noget nær umuligt ikke at være en del af glædesudbruddene blandt publikum og blive slynget ind i Clovis' energi.

Clovis har taget Uhørt med storm. Band og lead mand kan med fællesbuk tage imod publikums ubetingede hyldest og kærlighed. Det er jo ikke fordi, Clovis opfinder den dybe tallerken med sin lyd. Stemningen er mere over i Kevin Lyttle-sammenligningen end mere bastunge Sean Paul. Det er festmusik til masserne tenderende til det generiske. Stemmen er fløde med masser af følelse, drawl og charme. Det er formularisk, men den opskrift til simreretten lummer-pop, den virker. 

Når bagmanden tilmed hedder Clovis og er rendyrket entertainer, så kan man faktisk ikke andet end at istemme hoftebevægelserne. Sommerlig club music har faktisk sjældent været så velkomment, når diskoteksfolket er hudsultent, dansetørstigt og lettere forfrossent. Alt dette blev afhjulpet igennem 30 underholdende minutter med Clovis og en fyldt Volume Scene.    

Sætliste:

”Havana”

”Falling”

”Rover”.

”Drip”

”Body”

”Dance for Me”

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA