x
Katla: Warmongering Luciferians

Katla
Warmongering Luciferians

Trøstesløs dommedagsmetal sender anmelder i kulkælderen

GAFFA

Album / Eget selskab
Udgivelse D. 02.10.2020
Anmeldt af
Keld Rud

Katla er en københavnsk trio, der netop har sendt to ep’er ud som at forstå på titlerne – Warmongering Luciferians chapter 1 og 2 – er en sammenhæng. Hver ep indeholder tre sange, der samlet udgør godt et kvarters musik. Stilistisk er vi ovre i doom metallen. Vel at mærke den del af doom metallen, der modstår enhver fristelse til at krydre musikken med groove og synkoperede rytmer eller melodi for den sags skyld.

Hvis du som undertegnede mener, at nogle af de nævnte elementer er væsentligt for at lave noget nærværende, vedkommende og interessant musik, skal du nok styre i en stor bue uden om såvel Chapter 1 som Chapter 2. De seks sange er ikke udstyret med omkvæd, temaer eller lignende ornamenter. Katla synes tilsyneladende, at den slags er ganske overflødigt.

Det gør det også vanskeligt at fremhæve de enkelte sange. For hvad enten vi har at gøre med ”Gatekeeper”, ”The Feast”, ”The Great Wandering” eller ”Warcries” er udtrykket så homogent, strategien så enstrenget og monotonien så massiv, at jeg ville have svært ved at skelne det ene nummer fra det andet, om jeg så satte mig for at lytte til ep’erne året ud. 

Katla er glade for forvrængning. Og på ingen måde i afmålte doser. Såvel trommeslager Rasmus’ vokal og bassist Davids vokal som guitaristen Marcs strengeleg bliver badet i distortion og fuzz ad libitum. Vokalerne er i forvejen en grum blanding af langtrukne, forpinte brøl og growl. Nogle små pauser og afbræk i sangene giver dine ører lejlighed til lige at sunde sig, før en ny bølge rammer. Trommeslager Rasmus spiller ud fra en tydelig less is more-doktrin. Hans sæt er placeret i baggrund af lydbilledet bag bjergene af forvrænget bas og guitar. Det hele fremstår så udsultet musikalsk og trøstesløst, at jeg sad og blev ganske nedstemt og deprimeret for hver gennemlytning.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Katlas doom metal vil vække begejstring hos nogle metalhoveder i det ganske land, som ikke går specielt meget op i, at der er temaer, melodier og sofistikerede rytmer i deres metal, men først og fremmest ønsker at få blæst ørevoks og hjerne ud i den nævnte rækkefølge. Og fred være med det. Jeg kan på ingen måde tage det!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA