x
Baby In Vain: See Through

Baby In Vain
See Through

Et intimt og ærligt indblik i den storhed, der engang var synonymt med rockmusikken

GAFFA

Album / Escho
Udgivelse D. 06.11.2020
Anmeldt af
Simon Yüksel Nielsen

Baby In Vain hæver endnu engang niveauet med albummet See Through, der er lige dele drømmende og råt. På bandets andet udspil mærker man den intimitet, de tre i bandet kan skabe sammen, imens de balancerer mellem øvelokalet og international kultstatus

Faktisk er der noget ekstremt undervurderet over Baby In Vain. Anerkendelsen af det format, bandet er gjort af virker ofte overset af mange. Det er mit indtryk, at anmeldere og de fleste af landets musiknørder er rimeligt imponerede fra gang til gang, ligesom pladebutikkerne og Lars Ulrich altid står på spring, når der er noget nyt at komme efter hos trioen. Men alligevel sidder jeg ofte med indtryk af et band, der er placeret midt imellem øvelokalet og det helt store gennembrud. Måske er det også der, bandets kvalitet ligger.

Hver gang jeg lytter til en ny udgivelse af Baby In Vain, er det som at høre dem for første gang. Jeg troede, jeg kendte bandet, ligesom jeg troede, de havde haft deres tid i søgelyset, men så udkom More Nothing – en selvironisk og gennemført massiv udgivelse, der udslettede alle tidligere opfattelser og definitioner, jeg havde af det band. Og det er nær den samme følelse, jeg sidder med, når jeg lytter til See Through.

Bandet slacker sig igennem ti sange, der hver især besidder hver sine kvaliteter. Albummet åbner med ”Before You”, hvor jeg øjeblikkeligt gribbes af den følelse, man formentlig sidder med, når man kører langs den amerikanske vestkyst i en gammel autocamper ved solnedgang. Jeg tænker på Ty Segall og Mac DeMarco, ligesom Sonic Youth har det med at flette sig ind undervejs. Og netop de referencer er sådan set ikke en ny ting i bandets univers. Men Baby In Vain har evnen til at overføre sit eget, helt unikke udtryk fra udgivelse til udgivelse. En gennemtvunget smuk melankoli, der på ”Million” rodfæster sig i strygere og drømmende guitarmelodier, mens inspirationerne summer under overfladen.

Jeg husker tilbage på dengang, jeg talte med bandet på 90’eren på Gammel Kongevej, mens historier om USA og The Kills stille og roligt blomstrer op på albummet.

Men ligesom der er noget internationalt, gribende og enormt storslået over Baby In Vain, der efterlader en undren over, hvorfor bands som Volbeat og Lukas Graham står som de store danske repræsentanter på verdensscenerne og ikke Baby In Vain, er der samtidig en lokal og intim aura over See Through. Det er næsten til at føle på den intimitet, som Lola, Benedicte og Andrea skaber, når de er i nærheden af hinanden. Det er en intimitet, der udfolder sig på albummet, og i særdeleshed på ”2019” og den smukke, melodiske ”You Don’t Have To Pretend”, der sender tankerne mod Mazzy Star og aspekter af Slowdive. Men See Through er også en manifestation af et band, der er blevet ældre og i endnu højere grad hviler i den historie, der har formet deres lyd og udtryk som band.

See Through bevæger sig gennem et gennemgående lydbillede, der strækker sig over varme guitarriffs og fængende vokalharmonier. På ”Wherever I Go” sidder jeg og tænker på Dinosaur Jr. og bliver samtidig mødt af en samhørighed fra et band, der insisterende fastholder et greb om den musik, de er formet af. See Through er en homage til den storhed, der engang var synonym med rockmusikken, men i lige så høj grad er See Through et vitaliserende indblik i et band, der for længst har nået ind til kernen af sig selv og lader de kreative strømninger flyde forbi og igennem diverse genredefinitioner.

Albummet udkommer 6. november


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA