x
The Blue Van: From Responsible Sources

The Blue Van
From Responsible Sources

Tidsmaskinen sat på vanligt rocket retro

GAFFA

Album / Rå Lyd Records
Udgivelse D. 21.10.2020
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Det er efterhånden fem år siden, der sidst var albumlyd fra The Blue Van, hvis debut i år har kunnet fejre 15-års jubilæum. Siden dengang har bandet løbende været leveringsdygtige i en retroklingende rock og i den grad slået sig fast som et fremragende liveband. Fra pålidelige kilder kan det meldes, at intet har ændret sig for kvartetten, der ejer en musikalsk tidsmaskine, der kun kan sende dig præcis mellem 45 og 55 år tilbage i tiden.

Dyk for eksempel ned i ”Heavy Load”, der lyder som et mix mellem Hendrix og Steppenwolf med et tungt riff til at starte ud og så op i ”Born to Be Wild”-tempo. Det er ganske medrivende og også ret sjovt. De halsende åndedræt, som dukker op på nummerets anden halvdel, kombineret med en dyb, næsten growlende speak fungerer på sin helt uhøjtidelige og charmerende facon.

Disse små fine indspark i den sikre formular finder man løbende hen over albummet, for eksempel på ”Disaster”, som kører lidt trægt, inden den skruer helt op på et c-stykke, hvor teksten ”ain’t no slowing down” bider sig fast og lige sparker festen et gear op. Det er også svært ikke trække på smilebåndet over ”Young Rebel”, hvor det skæve 60'er-riff akkompagneres af linjerne ”Keep your heart out of trouble/And keep your dick in your pants, boy”.

”Beggar”, hvor Søren Christensens keys fylder fint ud, fungerer også okay, men bliver lidt banal, når teksten går i cirkler som ”I was begging for your love/Now I’m not begging any more”. Orglet får også lov til at fylde på ”Chameleon”, hvor versets groove er stærkere end det klodsede omkvæd, hvor titlen bare gentages om og om igen. Og ellers er frontmand Steffen Westmark i front jo heldigvis velsignet med en vokal, der bare matcher stilen til perfektion, som kørte den igennem et naturligt vintage-filter.

”Eyes Filled With Starlight” går mere psych-vejen, og det bliver lidt light, når man sammenligner med den bølge af både danske og udenlandske bands, der har løftet genren de seneste år. Numre som den Hawaii-poppede ”Back to Zero” og rockeren ”Star Pharmacy” bliver heller aldrig meget mere end gennemsnitlige versioner af klassisk blues-rock fra 60’erne og 70’erne. Solidt leveret af The Blue Van, men ikke tilføjende det store til genren og lyden.

”Concerned Citizen Committee” derimod giver lige den tand mere. En klassisk wah-wah-intro, imens Westmark snakke-synger hen over en melodi og en orkestrering, der bringer minder om Deep Purples ”Hush” på den helt rigtige måde og står som et af albummets skarpeste numre, ikke mindst i kraft af tekstens bid. Westmark snerrer ad regering og samfund og runder af med et ”I can go on and on”, og det må han endelig gøre og gerne gøre noget mere.

The Blue Vans skamløse kærlighed til genren er tydelig, og de har hundrede procent styr på, hvordan retrorock skal skæres. Hvor interessant dét stilstudium så er, er en anden sag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA