x
Catherine Anne Davies & Bernard Butler: In Memory Of My Feelings

Catherine Anne Davies & Bernard Butler
In Memory Of My Feelings

Et (for) tabt album, der var ventetiden værd

GAFFA

Album / Needle Mythology
Udgivelse D. 16.10.2020
Anmeldt af
Esben Suurballe Christensen

Hvad får du, hvis PJ Harvey stod i fronten for Fleetwood Mac og Suede? Det får du svaret på hos Catherine Anne Davies og Bernard Butlers nye gamle album

Den var egentlig klar til udgivelse i 2014. Problemet var, at ingen gad at udgive den. De gav ikke op. Kæmpede utrætteligt videre. Catherine Anne Davies, der ellers havde gang i en rost solokarriere som The Anchoress og tidligere Suede signaturguitarist, sangskriver-es og producer Bernard Butler. Det skal de begge have tak for. For det viser det bedste af begge deres ubestridelige talenter.

Det starter i det stille. ”The Breakdown”, der også forunderligt nok er det første udspil, som vi blev præsenteret for. Davies' melankolske, men stærke vokal, der er perfekt doseret, efterlader præcis det rum og den luft for, at Butlers simple pianoakkorder kan komplementere den syngende fortrydelse, frygt, men også det håb, som vi til sidst efterlades med. Stærk start.

”10 Good Reasons” er en øreorm af en sang. Fuld af sensualitet og omfavende vokalharmonier med Butlers elektriske guitararbejde som en ligeværdig partner, der til sidst fader perfekt ud og afløses af Davies, der nærmest messende synger ”What a Mess We're In” over et smukt pianoarrangement. Fremragende. Et åbent mål af et radiohit på alverdens P4-kanaler. 

”Sabotage (Looks So Easy)” er en stærk kandidat til årets single, men også den bedste sang, Butler har skrevet og medvirket på, siden en af 90'ernes bedste sange med McAlmont i ”Yes”. Få ting kan skaffe elektrisk lys, som når Butler lige dele kraftfuldt og vægtløst giver los på sin røde Gibson 355, og når han så endda får et lige så stærkt et modspil i Catherine Anne Davies' formidable vokalarbejde, opstår en guitarbanger af ypperste klasse. Den fortjener at blive sendt i kredsløb.

”I Know” lyder, som hvis PJ Harvey stod i front for Fleetwood Mac, med de der underskønne vokalharmonier, der viser, hvilken overlegen sangerinde Davies er. Det er i virkeligheden faretruende tæt på at være næsten for perfekt en vokaløvelse.

”F.O.H” er rent faktisk den eneste sang på albummet, som ikke efterlader et fuldstændigt bestandigt indtryk, skulle det ikke være for outroen, der på mærkværdig vis minder om outroen på Suedes ”Stay Together”. Og det kan bestemt ikke være en dårlig ting.

Til sidst får vi et emotionelt og nedbarberet cover af Madonnas underskønne ”Live To Tell”, som i virkeligheden er tæt på at være lige så god som originalen, hvis ikke bedre.

Skal det tage 10 år, inden vi hører mere fra Catherine Anne Davies og Bernard Butler, så må det være prisen, der betales, hvis det bliver så vellykket som dette første udspil.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA